Slagter kan åbne torsdag

Slagteren i Maribo har været lukket siden torsdag på grund af vandskade i el-tavlen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Vandskaden i el-tavlen hos Slagteren i Maribo har vist sig at være knapt så alvorlig som først frygtet. Under det voldsomme regnvejr torsdag trængte der vand gennem loftet og lige ned i tavlen, der opgav ævred med et ordentligt lysglimt og et højt knald.

Efter at elektrikerne har haft travlt med at teste de elektriske installationer, er konklusionen nu, at forretningen måske allerede kan åbne på torsdag.

- Hele mandagen vil elektrikerne udbedre de skader, der er sket ved strømafbrydelsen, og tirsdag prøver vi forsigtigt at sætte strøm på igen. Går alt efter planen, vil vi åbne torsdag, siger slagter Kjeld Hasselstrøm.