Sneen kommer måske på onsdag

Vinteren nærmer sig med hastige skridt og i ugens løb kan vi komme til at opleve den første sne. Når et frontsystem onsdag nærmer sig Danmark fra vest vil kold og tør luft samtidig strømme op over landet fra Østeuropa.

Det kan betyde, at man i den nordlige og østlige del af landet for første gang i dette vinterhalvår kan komme til at opleve, at nedbøren kan falde som slud og tøsne.

Det er endnu usikkert, hvor og hvor meget sne, der vil være i luften og hvor meget der vil blive liggende på jorden. Det vil i høj grad afhænge af, hvor kraftig nedbøren bliver og i øvrigt lokale forhold.

Onsdagen ender nok kun ganske få steder med sne nok til med kælketure, men man kan flere steder i den østlige og nordlige del af landet måske se sneen lægge sig på postkasser, hække og på græsplæner, der de første steder, der blive hvide.

Temperaturen ventes i den østlige og nordlige del af landet ikke meget over 2-5 grader - og således puster vinteren os nu gevaldigt i nakken. Kommer vinterens første sne på onsdag er det relativt tidligt for årstiden.

I de seneste år har vi dog oplevet vinterens første sne i løbet af november måned. Sidste år faldt dens første sne den 21. november. Der kan dog godt falde sne endnu tidligere. I 1952 fik man i Jylland og på Fyn allerede den 14. oktober vinterens første sne. I 1992 faldt vinterens første sne den 16. oktober og i 2003 lå der sne den 19. oktober.
/ritzau/

Husk at du også kan følge det lokale vejr på vores vejrsite. Klik her

Vinteren nærmer sig med hastige skridt og i ugens løb kan vi komme til at opleve den første sne.

Offentliggjort Sidst opdateret