Sneen ramte Øst- og Nordfalster
Foto: Fra Nørre Alslev sent fredag aften.
Nysted Havn er også oversvømmet. Foto: Jakob Poulsen
Dele af Øst- og Nordfalster blev fredag sidst på eftermiddagen og aftenen ramt af op mod 20 centimeter sne.
- Flere veje er næsten lukket og det er spejlglat og meget fedtet at køre i, fortalte Folketidendes journalist Bjarne Arildsen fredag ved 17-tiden. Han oplyser, at det var værst øst og nord for Horbelev.
Kort efter klokken 22 fredag kunne Folketidendes chefredaktør Søren Knudsen melde om kraftigt snefald på Nordfalster og mellem 15 til 20 centimeters sne.
Driftschef Tom Hansen, Guldborgsund Kommune, oplyser, at der de fleste steder på Øst- og Nordfalster faldt cirka tre centimeter sne fredag eftermiddag.
- Det er intet problem at køre i, men det er selvfølgelig glat, så man skal være meget opmærksom. Vi er i gang med at salte alle klasse 1 og klasse 2 veje, som tæller de større gennemgående veje, oplyste Tom Hansen, der kort efter klokken 17 fredag kunne oplyse, at sneen faldt kraftigt.
- Hvis det holder op med at sne indenfor de næste timer, så kan vi klare os med at salte, sagde Tom Hansen først på aftenen fredag.
Hos Movia meldtes der fredag først på aftenen om generelle forsinkelser på op til 30 minutter.
Hos Dansk Autohjælp oplyser Claus Grejs, at de først på aftenen fredag endnu ikke havde modtaget opkald fra bilister der havde brug for hjælp.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde