Snevejret har eftermiddagen igennem skabt stor travlhed hos Falck på Lolland-Falster. Ikke fordi, der er væsentligt mere at lave end normalt, men fordi, at vejret gør det umuligt at rykke ud med samme hastighed som normalt.
Det fortæller stationsleder hos Falck i Nykøbing, Bjørn Nielsen.
- Heldigvis har der ikke været nogen alvorlige ulykker, men det er meget glat, og flere steder er vejene svært fremkommelige. Vi har dog ikke været kaldt ud til opgaver på steder, hvor vi ikke kunne komme frem med vores egne køretøjer, ssagde Bjørn Nielsen onsdag ved 18.30-tiden.
De fire såkaldt højbenede militære lastbiler, som man har rekvireret hos Totalforsvarsregion Sjælland er nu ved at være på plads på Falck-stationerne i Vordingborg, Nykøbing, Maribo og Nakskov. her skal de holde i beredskab indtil videre og eventuelt rykke ud til steder, hvor Falcks egne køretøjer ikke kan komme frem for sne.
Hos Dansk Autohjælp i Toreby melder stationsleder Anders Jalkiewicz om en relativt travl dag. Da folketidende.dk talte med ham først på aftenen havde man fire køretøjer ude for at yde starrthjælp eller trække strandede bilister fri fra snedriverne.
- Vi får nok også travlt i aften og i nat og imorgen tidlig, men generelt er det mit indtryk, at folk kører pænere nu, end de gjorde for tre uger siden. Nogle vælger slet ikke at køre ud, og de andre kører forsigtigt, fortæller Anders Jalkiewicz.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker