Sneen smelter
Foto: Istapperne hænger ned fra bygningerne rundt om på Lolland-Falster.
Istapperne hænger ned fra bygningerne rundt om på Lolland-Falster.
Lolland-Falster er torsdag eftermiddag udsat for - i denne tid - et næsten uvant vejrfænomen: Tøvejr. Og det fortsætter de kommende dage.
De seneste syv uger med sne og frost på Lolland-Falster er kun et fåtal af gange blevet erstattet af tøvejr. Ifølge Sydhavsvejr.dk er det plusgrader på Lolland-Falster.
Klokken 13.30 var temperaturen de fleste steder over 1 grader. Dog var Sortsø Strand det koldeste sted med 0,1 grader. Dermed er der sandsynlighed for, at de store snebunker rundt om på hele Lolland-Falster bliver en smule mindre. Ikke mindst i de kommende par døgn.
Ifølge DMI's vejrkort vil temperaturen over Lolland-Falster først bevæge sig under frysepunktet ved 20-tiden torsdag aften - og allerede ved 4-tiden fredag morgen bevæger temperaturen sig op over 0 grader igen. Og dér vil den blive indtil et godt stykke hen på lørdagen.
Dem der måtte ønske sig varmere vejr i en længere periode end bare de kommende dage, må dog tilsyneladende væbne sig med tålmodighed en rum tid endnu. Fem-døgnsprognosen fra DMI spår nemlig både dags- og nattefrost fra lørdag og perioden ud. Meget usikre prognoser varsler endnu en omgang sne på Lolland-Falster mandag.
På Sydhavsvejr.dk kan du følge det aktuelle vejr rundt om på Lolland-Falster.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker