Sneet inde i Gedser i ugevis

De fleste har hørt, at de sydligste dele af Lolland og Falster - det er Falsters sydspids og strækket fra Nysted til Rødby - fik det meste af sneen i begyndelsen af januar. Men man skal se det for at forstå det.

Og Kirsten Jørgensen, som er fuldkommen omgivet af sne på alle sider, tager det med godt humør, selv om hun er sneet inde.

- Om sommeren kommer her både rådyr og fasaner på besøg i haven, og hvis man vil bo så dejligt, som vi gør om sommeren, må man tage vinteren med, smiler hun.

- I øvrigt er jeg vinterbader - sidste år indtil sneen kom - og mit humør stiger altid, når der er sne og frost

- Da vi flyttede herud i et rigtigt Bo Bedre-hus i 1981, var vi de første, der boede så langt ude, og vi kaldte huset for Det lille Hus på Prærien, husker hun. Siden er byen rykket nærmere, men Kirsten Jørgensen bor stadig yderst. Og i de seneste fire uger har prærien været et bjerglandskab i sne.

- Men vi har strøm, fjernvarme og gaskomfur, hvis det skulle gå helt galt. Så jeg kan ikke se, at det er så slemt at være sneet inde.

- Og vi er ikke længere væk, end at man bare kan tage godt med tøj og lange støvler på og en rygsæk på ryggen, når man skal i Brugsen.

Se billedserie her

Video:

 

Foto: Foto: Anders Knudsen

Den smalle sti ud til vejen forsvandt natten til lørdag. HISTORIE I TEKST, BILLEDER OG VIDEO.

Offentliggjort Sidst opdateret