Arne Petersen fra Døllefjelde er en af de personer, der på grund af snevejret må tilbringe aftenen og natten på sin arbejdsplads.
Han er driftleder på fjernvanrmeværket i Rødbyhavn og har vagt. Det betyder, at han skal kunne være fremme på værket indenfor kort tid, hvis der opstår fejl eller andre problemer, der kræver hans tilstedeværelse.
Han kunne måske godt være kommet hjem, men han tvivler på, at han ville kunne komme tilbage til værket igen. Og derfor besluttede han at blive. Han lider dog ingen nød, og det generer ham ikke synderligt, at han skal tilbrige natten på varmeværket.
- Det er en af betingelserne ved jobbet, og det sker måske en gang hvert 10. eller 20. år. Og det er jo ikke værre end, hvis der havde været en opgave, som det tog hele natten at løse. Der er altid noget, jeg kan lave her, og vi har en briks, som jeg kan lægge mig til at sove på, fortæller han.
Midt i det hele fik han lille opmuntring hjemmefra, da hans familie sendte ham en hilsen og et musikønske i Radio Sydhavsøerne.
- Det er slevfølgelig ærgrerligt, at jeg ikke kan komme hjem, men som sagt, så er det noget, der sker så sjældent, at det er til at leve med, siger Arne Petersen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned