Snestormen - som læserne oplevede den

Af Jakob Poulsen, Lars Hovgaard og folketidende.dks læsere


Tirsdagens snestorm satte i den grad Lolland-Falster på den anden ende. Trafikken gik mange steder mere eller mindre i stå allerede ved middagstid, og mange skoler sendte eleverne tidligt hjem. Det samme gjorde CELF og landsdelens tre gymnasier.

Vi bad allerede tidligt på dagen jer læsere om at sende os beretninger om, hvordan snevejret udviklede sig lige netop der, hvor I befandt jer.

Nu har vi samlet de mange beretninger i denne artikel, som giver et glimrende indblik i, hvordan vejret udviklede sig næsten minut for minut:

Klokken 09:05
I Rødbyhavn er det begyndt at blæse op her lidt i 9.  Endnu holder det tørt, men vi kan se mørkere skyer, der trækker ind over, så det varer nok ikke længe, før det også sne.
Navn: sus Rødby

Klokken 09:49
Hej. Jeg bor ude i Østersøbadet, og vi har lige været i Rødbyhavn, men Fællevej, Humlegårdsvej, som går øst-vest, er ved at fyge til, meget svær fremkommelig.
Navn: Henning Larsen

Klokken 10:55
Det fyger i Rødbyhavn nu kl.10.48 og det sner let.
Navn: sus Rødby

Klokken 11:16
Snefygning og kraftigt snefald her i Dannemare kl 11.15.
Navn: jutta

Klokken 11:22
Det sner lidt i Maribo og blæser en smule kl 11,20.
Navn: marina

Klokken 11:52
Det sner og fyger kraftigt i Nyk F nu.
Navn: dorte jac

Klokken 12:31
I Guldborg sner det og fyger meget... Guldborgvej fra Guldborg til Sakskøbing er næsten ikke farbar mere. Jeg er lige kommet hjem fra Nykøbing og bor i Guldborg og det tog ca. 45 min.
Navn: Ann

Klokken 12:32
Det sner og fyger kraftigt. Vejlebyvej er ved at lukke nogle steder. Trods det blæser, ser det jo godt ud, når sneen ³danser² rundt. Skolen er lukket i Rødby, så godt børnene kan blive hentet hjem.
Navn: SF

Klokken 12:48
Tårsvej mellem Sandby (4912) og motortrafikvejen er svær fremkommelig. Trods kraftig fygning er Maribo Landevej og Vestre Landevej stadig ³fin² at køre på.
Navn: Anonym

Klokken 12:49
Vejene fra Nykøbing til Horbelev er ved at fyge til. Det blæser kraftigt, snefygning, og lav sigtbarhed. Kør forsigtigt.
Navn: Horbelev

Klokken 13:01
Det blæser og fyger rigtig meget i Vejleby, Brandstrup, Tirstrup området.
Navn: Kis

Klokken 13:08
Vestlolland: De øst-vestgående veje er ved at fyge godt til pga. fygningen fra syd. Der går ikke lang tid, før de første sidder fast, eller "kører i marken".
Navn: Anonym

Klokken 13:17
Afkørslen fra Motorvejen Maribo Øst/Våbensted er tæt på at lukke og vejen fra motorvejen og ind mod Maribo er tæt på at fyge til.
Navn: Susanne

Klokken 13:37
Kørte vejen Nykøbing F og mod Møn mellem 12.02 og 13.10. Stærk fygning på Sydmotorvejen. Farø-dæmningen yderst vanskelig at passere og delvis lukket.
Omfartsvejen Bogø-Møn er ved at lukke.
Navn: mortensen

Klokken 13:45
De sidste to timer sne og kraftig fygning ved Havrevænget, og vinden er i syd.
Navn: Mie Rødby

Klokken 13:49
Landevejen mellem Nørre Alslev og Stubbekøbing - der er kraftig fygning på tværs af vejen og drivedannelser i det østgående spor. Den bliver vanskelig at holde åben - og svær at køre på.
Navn: Søren Knudsen

Klokken 14:05
Vejen Rudbjergvej mellem Munkeby og Rudbjerghallen er føget til, og flere biler sidder fast og trækkes fri med traktor.
Navn: jutta

Klokken 14:13
Jeg bor i Gedesby, og her sner og fyger det meget kraftig. Krogedevej er ikke helt lukket endnu.  Men jeg tror desværre ikke, at det varer længe, før den er det. Kan se vejskiltet på den anden side af hækken endnu, men det er nok også en stakket frist. Min samlever sidder lige nu i sneberedskab på Falck i Nykøbing.
Navn: heth

Klokken 14:17
Errindlev-området er stort set lukket til nu, og det fyger og blæser meget kraftigt. Vi er sneet inde nu ude på Kærstrupvejen
Navn: Lisa Johansen

Klokken 15:11
Vejene ved Eskilstrup mod Sørup og fra Gundslevmagleskoven er faktisk føget helt til her kl. 14:00 og det blæser faktisk ikke engang sådan rigtigt endnu.
Navn: Petersen

Klokken 15:26
Krongårdsvej i Rødby er helt lukket (igen) pga. af driver og det blæser temmelig meget.
Navn: Tina Frederiksen

Klokken 15:27
Kl. 15,00 kørte jeg ad Kristianssædevej fra Østofte mod skoven og der var vejen næsten føget til. Det var kun fordi, jeg havde fart på, og der ikke kom modkørende, at jeg kom igennem.
Navn: Sander

Klokken 15:43
Kørte på strækningen mellem Bandholm og Nakskov i tidsrummet 13.15 og 14.00, og her kunne jeg vist være glad for at forlade min arbejdsplads to timer tidligere end normalt. Jeg kan sagtens forestille mig, at der nu i skrivende stund er flere steder på strækningen, som er lukket til, med mindre en sneplov lige har passeret igennem. Såååå bliv indendøre og nyd synet ud af vinduet, for det er jo egentligt et flot landskab vi har :-)
Navn: Kim Madsen

Klokken 17:24
Alle veje ved Horslunde og Halsted er mere eller mindre lukket. Sad selv fast på Langesøvej, men blev hjulpet hjem af en sød mand i gravko.
Navn: pia

Klokken 18:47
Her kl. 18:42 er der fortsat kraftigt snefald og fygning i Nykøbing F.
Navn: Nicklas Thorsen

Klokken 19:39
Jeg gik ud til hovedvejen fra Erikstrup Maribo Elisabethminde, hvor jeg arbejder, Jeg gik i kæmpe snedriver til knæene og kunne ikke se en meter frem, pga. snefygning og sne fald. Jeg endte med at glide, og det gjorde avs i min hofte, men alt vel nu. ingen skade sket . ; ) Jeg er så træt af alt den sne, tror faktisk ikke jeg har set så meget sne end på de billeder fra 1978-1979 ... ikke hvad jeg husker af! Men nu må det gerne tø, så jeg kan passe alle dyrene, savner mit arbejde, når jeg ikke er der.
Navn: Louise Mohrhagen

Klokken 19:49
Rigtig meget sne her i Brandstrup og V. Skørringe. Der ligger ca. 10 cm. sne ude på vejen og oppe på Nakskov landevej ligger der ca. 5 cm sne, men pas på hvis du skal ned ad Smedevej, fordi der holder en bil parkeret på vejen.
Lige nu fyger det ikke ret meget men det vil blæse op senere og fyge rigtig meget.
Navn: Stefan Brandt

Klokken 21:13
Nogen der har en ide om det er muligt at køre fra Nakskov til Maribo i morgen tidlig?
Navn: Marianne

Klokken 21:39
Er i Sakskøbing og inde i selve byen, hvor jeg bor, er og har været er det ikke rigtigt blevet til det vilde. 5 cm. vil jeg tro - tror ikke der er kommet det, de har regnet med mange steder.
Navn: meik

Folketidende.dk modtog i løbet af tirsdagen masser af beretninger fra læserne om snestormen. Se her, hvordan dagen udviklede sig.

Offentliggjort Sidst opdateret