Når landets folkeskolelever begynder undervisningen efter sommerferien i denne uge, byder vejret på både skyfri himmel og sommerlige temperaturer.
- Weekendens fine vejr fortsætter, og det ser ud til at skolestarten lægger ud med godt vejr.
Mandag er der en klat skyer, der kører forbi i den nordlige del af Jylland, men ellers bliver det en fin solskinsdag, siger vagtchef Mogens Rønnebek fra DMI.
Temperaturerne kommer til at ligge mellem 20 og 22 grader, og det solrige vejr fortsætter i samme sommerspor i nogle dage.
- Onsdag bliver det 20-25 grader, fortæller vagtchefen.
Men efter en solrig start på ugen sker der et skift i vejrsituationen.
- Når vi kommer til torsdag, skal der en front med regn forbi en overgang. Det bliver ikke de store mængder, og der kommer også noget sol på begge sider af fronten, siger Mogens Rønnebek.
Vagtchefen forventer, at der vil falde omkring fem til ti millimeter regn over ugens sidste dage, mens søndag dog kan blive lidt mere våd.
- Det ser ud til, at der søndag kan komme et rigtig skud varme forbi, hvor vi godt kan komme op omkring de 25 grader. Men der kommer også regn og lokale tordenbyger, siger Mogens Rønnebek.
Vinden blæser ugens første dage fra en østlig retning, mens de våde regnskyer trækker op fra syd og sydvest senere på ugen.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde