Sommerhusejere: Det er vildt, så meget affald der er skyllet op
Sønder Boulevard i Gedser blev ryddet tidlig lørdag formiddag, men der er stadig et stort arbejde forude med at genetablere diget og resten af vejen ud mod vandet. Foto: Maria Glasius Lange
.
GEDSER: Sønder Boulevard i Gedser overlevede weekendens stormvejr, men et massivt lag af sand, kampesten og fliser fra diget havde lagt sig som en barriere for den videre vej mod Gedser Odde.
Det hele blev fjernet lørdag formiddag af kommunale medarbejdere, og da man endelig kom frem, stod skaderne ved klinterne tydeligt frem.
Bølgerne, der var nået otte meter op, havde spist en stor luns af klinten og efterladt et hjørne af Marinestationen i det fri. Klinten og Marinestationen er spærret af, og Guldborgsund Kommune beder forbipasserende om at holde sig bag afspærringerne.
Ved Sønder Boulevard stod Hanne Hansen og Jørgen Lauesen fra Køge og kiggede måbende på.
- Det er vildt, hvordan havet har kastet de store sten op på vejen. Vejen og diget har taget rigtig meget skade.
De har et sommerhus i Gedesby og har tilbragt stormvejret der. Lørdag morgen tog de en plastikpose med på stranden for at samle skrald.
- Men det var slet ikke nok. Vi skulle have haft 100. Der var så meget affald, glasflasker og plastik, og man kan kun spørge sig selv, hvor det var før stormen. I sandet eller i havet, siger Hanne Hansen.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker