Sommerligt vejr med op til 25 grader ventes midt i ugen
Det kan blive varmere i løbet af ugen Arkivfoto: Ritzau Scanpix
Ida Marie Odgaard
Ugens vejr begynder ustadigt med regn og muligvis torden. Midt på ugen bryder solen dog frem med varmt vejr
Det grå, ustadige sommervejr bliver kort afbrudt i løbet af ugen, hvor solen kigger frem, og vi kan se frem til op mod 25 grader.
Der er dog endnu ikke forhåbning om at pakke regntøjet væk endnu. Ugen begynder med regn og byger.
Det fortæller vagthavende meteorolog Anesten Devasakayam ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.
- I dag (mandag, red.) lægger vi ud med mest skyet vejr, byger og regn, som ligger over den centrale del af landet. I løbet af dagen klarer det op fra vest og syd, og så bliver der lidt eller nogen sol og kun enkelte byger, siger han.
Når natten til tirsdag trænger sig på, vil skyerne dog igen trække ind over landet, og udsigt til yderligere regn vil nærme sig.
Tirsdagen starter med lidt eller nogen sol, men ellers bliver det skyet med regn og byger sydfra.
- Byger kan lokalt godt være kraftige og med torden, siger Anesten Devasakayam.
Det er primært Jylland, der ligger i risikozonen for mest regn, men det kan ramme hele landet ugen igennem.
Onsdag fortsætter samme fortælling som mandag og tirsdag med byger og en smule sol.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned