Sommervejret tager en dag mere på Sydhavsøerne
Arkivfoto: Jan Knudsen
.
Sommervejret har fået comeback og ser ud til at fortsætte lidt endnu. Vi har udsigt til en varm og til tider solrig tirsdag på Sydhavsøerne.
Hvis man er til sol og sommervarme, så er der noget at se frem til i dag, tirsdag. I hvert fald, hvis man kigger på DMI's vejrudsigt for Lolland og Falster.
Ifølge meteorologerne får vi en tørvejrsdag med en blanding af sol og lidt skyer, og allerede først på formiddagen ventes temperaturen at ramme de 20 grader.
Efterhånden, som dagen skrider frem, bliver der skruet endnu mere op for temperaturen, så vi ud på eftermiddagen kan få op til 25 grader. Og den sommervarme luft bliver hængende det meste af dagen, for først ved 21.00-22.00-tiden i aften ventes termometret at vise mindre end 20 grader igen.
Vinden bliver svag til let ifølge DMI.
De næste par dage ser vejrudsigten også ganske fornuftig ud. Dagtemperaturen ventes både onsdag og torsdag at runde den lune side af de 20 grader. Der kan dog komme lidt flere skyer og formentlig også en lille smule regn, men det skulle blive i ganske begrænsede mængder ifølge prognoserne.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker