Lolland og Falster bliver ramt af et kraftigt blæsevejr i dag og oveni kommer der masser af regn – op imod 10 millimeter. Efteråret kommer i dag for alvor til at vise tænder hen over Danmark når regn og vindstød af stormstyrke kommer til at feje hen over landet.
DMI varsler både forhøjet vandstand ved Vestkysten og Storm over Sjælland og Bornholm. Vejrudsigten lyder:
Skyet vejr og efterhånden en del regn. Hård vind til hård kuling fra sydvest, mod aften drejende vest, og i Nordsjælland en overgang op til storm med vindstød til stærk storm eller orkan. I nat først til dels klart vejr, men senere igen regn fra sydvest. Vinden aftager i løbet af natten til let til frisk vind omkring vest, sidst på natten omkring sydvest. Temp. hele døgnet mellem 6 og 10 grader.
Stormvarslet lyder på storm med vindstød af orkanstyrke for Nordvestjylland, Nordsjælland samt Bornholm.
Vinden bliver vestlig, op til ca. 25 m/s med vindstød mellem 35 og 40 m/s.
Stormen begynder i Nordvestjylland i eftermiddag og flytter sig til Nordsjælland mod aften og til Bornholm senere i aften.
Det er et hidsigt lille lavtryk, der kommer farende henover Danmark, og det er vokset ud af nærmest ingenting.
Vinden bliver kraftig, og vi kan forvente vindstød nær orkanstyrke. Det blæsende vejr når allerede i formiddagstimerne frem til Sydvestjylland og breder sig fra cirka klokken 13 over Lolland-Falster og ved 16-tiden forventes stormvejret at toppe på Lolland og Falster.
Langs kysterne vil man i dagens løb kunne få stormende kuling med vindstød af stormstyrke. Det er især Lollands sydkyst og Gedser området, der kan forvente meget kraftig vind.
Stormvejret bliver kort og meget intenst, og man kan forvente en dag, hvor grene kan brække af træerne, løse tagsten kan blæse ned - og så skal man være opmærksom på både sin egen og for den sags skyld naboens havetrampolin, der er et let bytte for vindstød af stormstyrke.
Følg med i den lokale vejrudvikling på Folketidendes vejrsite www.sydhavsvejr.dk
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde