Strandtur i september? DMI lover solskin og 23 grader på LF
Arkivfoto: Jan Knudsen
.
Vi får en sommerlig start på årets første efterårsmåned på Sydhavsøerne ifølge DMI.
August måned har ikke vist sig fra sin mest sommerlige side hele vejen igennem. Med næsten 85 millimeter regn på både Lolland og Falster er det kun juli måned, hvor der er faldet mere regn lokalt i 2023.
Men det bliver der måske rådet lidt bod på i september. I hvert fald ser vejrudsigten for de første dage af efterårsmåneden ganske fornuftig ud, hvis man er til sol og varme.
Det begynder lidt afdæmpet i morgen, fredag 1. september, med en blanding af sol og skyer og temperaturer op til 20 grader på både Lolland og Falster.
Lørdag bliver det så for alvor sommervejr med masser af sol hele dagen og op til 23 graders varme på Falster ud på eftermiddagen, mens man på Lolland nok må "nøjes" med 22 grader som det højeste ifølge DMI's prognoser.
Søndag ser det mere overskyet ud, og temperaturen sniger sig nok kun lige op på 20 grader, når det bliver varmest, men mandagen vender solen tilbage igen for fuld udblæsning og med op til 21 grader ifølge DMI.
Vinden bliver i hele perioden let til jævn.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned