Strøm til alle på Lolland igen

Af Jakob Poulsen og Margit Olsen


Cirka 400 husstande på Nordvestlolland var tirsdag aften uden strøm - for nogles vedkommende i helt op mod fem timer.

Strømafbrydelsen opstod omkring klokken 17.25, da nogle luftledninger faldt ned lige udenfor Utterslev. Det forårsagede strømafbrydelse i omkring 400 husstande i området omkring Købelev, Utterslev og og Vindeby.

Efter et par timer kom strømmen tilbage i Købelev, mens de sidste kunder måtte vente til ved 22.30-tiden, før strømmen var tilbage. Det oplyser el-selskabet Seas-NVE onsdag morgen.

Genetableringen af strømforsyningen blev forsinket af, at Seas-NVEs reparatører kørte fast i sneen med nogle af deres køretøjer på vej ud for at udbedre fejlen. Luftledningen er sandsynligvis faldet ned som følge af isdannelser.

Når der kommer is på ledningerne er der risiko for, at de begynder at piske mod hinanden, og det kan i sdste ende føre til, at de falder ned.

Se billeder fra tirsdagens snestorm her

Foto: Arkivfoto

OPDATERET ONSDAG 06.15: En nedfalden luftledning var tirsdag aften årsag til, at op mod 400 husstande på Lolland var uden strøm.

Offentliggjort Sidst opdateret