TEMPERATURSTIGNING I DANMARK HAR OVERSKREDET KRITISK PARIS-MÅL
Arkivfoto: Anders Knudsen
.
Nye tal fra DMI viser, at temperaturen i Danmark de seneste 30 år i gennemsnit er steget med 1,5 grader.
Temperaturstigningen i Danmark har allerede passeret de grænser, der blev aftalt i Paris i 2015.
Det viser nye tal fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) ifølge avisen Jyllands-Posten.
Temperaturen i Danmark er de seneste 30 år i gennemsnit steget 1,5 grader sammenlignet med temperaturen for 150 år siden ifølge DMI.
De seneste 10 år har temperaturen været 2,0 grader højere – og de seneste fem år 2,2 grader, viser tallene.
Paris-aftalen definerede 2,0 grader som den maksimale stigning.
Hos DMI arbejder man i 30-års intervaller. Det gør man for at undgå, at enkelte år med ekstremt vejr skaber en upræcis statistik. Jyllands-Posten har opdelt udviklingen i 10-års intervaller for at få et billede af en mere nutidig udvikling.
Samlet set viser den periode "samme kraftige temperaturstigning", lyder det fra DMI's klimatolog Mikael Scharling.
Ifølge klimaprofessor Sebastian Mernild fra Syddansk Universitet vil større og større områder på Jorden dog i fremtiden få temperaturstigninger højere end dem, der ses i Danmark.
- Tallene viser, at der er lagt i kakkelovnen også hos os her på de lavere breddegrader, siger Sebastian Mernild ifølge Jyllands-Posten.
Han henviser til, at de hurtigste temperaturstigninger sker, jo længere man kommer mod nord.
I disse dage er verdensledere samlet i Egypten til klimatopmødet CO27. Her er et af de store spørgsmål, hvorvidt den rige del af verden skal betale for de konsekvenser af klimakrisen, som nogle lavindkomstlande lige nu mærker.
Torsdag meldte FN's generalsekretær, António Guterres, dog om splittelse og mangel på tillid mellem parterne.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde