Tocifrede temperaturer: Sådan bliver vejret de næste dage
Torsdag morgen er det gråt og vådt i Nykøbing Falster. Foto: Michael Patrick Larsen
Michael Patrick Larsen
Allerede torsdag kommer vi tæt på 10 graders varme på Sydhavsøerne. Men det bliver vådt.
Der er blot 15 dage, til kalenderen viser forår, når vi passerer den særlige skudårsdag 29. februar og rammer 1. marts.
De næste par dage byder på en forsmag til det kommende årstidsskift - i hvert fald på temperaturfronten.
Det skriver DMI-meteorolog Nadine Damborg i følgende udmelding:
"Mildere luft strømmer i de kommende dage op over Danmark fra sydvest. Det vil få temperaturen til at stige dag for dag indtil fredag, hvor temperaturen ser ud til at kulminere. Torsdag kan temperaturen nå 10 grader i den sydlige del af landet, mens det i Nordjylland bliver lidt køligere. Her kommer temperaturen til at ligge mellem 2 og 7 grader. I øvrigt bliver det gråt, vådt, diset og tåget.
Fredag stiger temperaturen i hele landet. Varmest bliver det i den sydøstlige del, hvor temperaturen kan nå 10-12 grader, lokalt måske højere. Det klarer kortvarigt lidt op inden næste front når ind vestfra."
Vejrudsigten for Lolland viser, at der vil falde fire millimeter nedbør i løbet af torsdagen, mens det tal falder til en enkelt millimeter i løbet af fredag. Temperaturer op mellem ni og 10 grader torsdag - først fredag eftermiddag runder termometeret 10 grader.
På Falster lidt mindre nedbør, hvor der forventes tre millimeter i løbet af torsdag. Fredag skulle også blot byde på en millimeter nedbør ligesom på naboøen. Ligeså mellem ni og 10 grader torsdag, hvor temperaturen fredag når meget tæt på 11 grader.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker