Tog afsporet på Lollandsbanen

Af Lars Hovgaard og Jakob Poulsen


Sneen er skyld i at et tog fra Lollandsbanen søndag lidt efter klokken 12 blev afsporet på skinnerne mellem Søllested og Avnede.

Ifølge trafikchef René B. Hansen, Lollandsbanen, er ingen kommet noget til ved afsporingen.
- Det lyder mere dramatisk, end det egentlig er. Det er et sæt aksler, som er afsporet. Vi skal nu have noget material frem og akslerne tilbage på sporet, inden vi kører igen. Der kan gå et par timer, siger René B. Hansen. 

Afsporingen skete, da toget ramte en genstand på sporet, som et tidligere tog havde tabt.

Det betyder, at der nu er indsat busser på strækningen, oplyser Movia. Busserne kører kun ind til de større stationer. Passagerer skal regne med en del længere rejsetid.

Se billeder fra snesituationen søndag her

En tabt genstand førte til afsporing af et tog. Ingen personer kom noget til.

Offentliggjort Sidst opdateret