Togene kører atter normalt på Lollandsbanen

Snevejret og snefygningen har onsdag aften skabt store problemer for togdriften på Lollandsbanen.

Det betød, at Lollandsbanens tog en kort periode måtte opgive at køre til og fra banegården i Nykøbing, fordi der var store problemer med is og sne i sporskifterne.

Problemerne berørte også DSBs tog (se nedenfor), men ved 20-tiden var det tilsyneladende lykkedes at få så meget styr på sporskifterne, at togene atter kunne kører hele vejen fra Nykøbing til Nakskov og omvendt efter køreplanen. Det oplyser trafikchef René B. Hansen fra Regionstog.

Tidligere på aftenen måtte Regionstog også have det særlige sneplovstog ud for at gennemkøre strækningen og fjerne noget af al den sne, som havde lagt sig på skinnerne.

Se billeder fra onsdagens snevejr her

DSB oplyser på deres hjemmeside, at problemerne med sporskifterne betyder, at der er indført timedrift og med stop på alle stationerne undervejs mellem Nykøbing og København H. Der køres med forsinkelser på op til halvanden time, og visse tog kører ikke mellem Nykøbing og Vordingborg. Her indsættes der busser i stedet.

Også busserne har problemer. Trafikselskabet Movia oplyser onsdag ved 19-tiden, at linje 15, der kører mellem Maribo, Brandstrup og Nakskov, i øjeblikket ikke kører via Rå.

Linje 16, der kører mellem Rødby, Dannemare og Nakskov, kører ikke til Vester Tirsted og Brandstrup. Og linje 450, der kører i området omkring Rødbyhavn, kører ikke til Brandstrup.

Passagerer på alle øvrige ruter må regne med forsinkelser foreløbig resten af aftenen.

Se billeder fra onsdagens snevejr her

Foto: Passagerer på banegården i Nykøbing måtte onsdag aften kigge langt efter toget mod Nakskov. Det kørte kun til Grænge.

OPDATERET 20.30: Sneen gav onsdag aften problemer med sporskifterne på Nykøbing station. Lollandsbanen måtte kortvarigtopgive at køre til og fra Nykøbing.

Offentliggjort Sidst opdateret