Våd weekend slutter med sol over Sydhavsøerne
Arkivfoto: Anders Knudsen
.
Weekendens vejrudsigt for Lolland og Falster er en blandet landhandel.
Der kan meget vel blive brug for både paraply og solbriller, hvis man skal udendørs i den forestående weekend.
Ifølge DMI kan vi se frem til en fredag, lørdag og søndag med temmelig blandet vejr.
I dag, fredag, bliver ifølge prognoserne den af de nævnte dage med bedst vejr. Der kan vi på både Lolland og Falster se frem til en blanding af sol og skyer og eftermiddagstemperaturer op til omkring 22 til 23 grader og svag til let vind.
Men allerede i morgen lørdag bliver det markant anderledes - og en god dag for de, der har sukket efter vand fra oven.
Ifølge prognoserne bliver det overskyet hele dagen og med regnvejr i store perioder. Samlet set skal vi dog ikke forvente de store nedbørsmængder. Ifølge DMI falder der cirka fem-syv millimeter i løbet af lørdagen.
Temperaturerne bliver også noget anderledes end i dag, for vi skal ikke forvente mere end 16 grader på Sydhavsøerne lørdag.
Søndagens vejr bliver ifølge DMI en blanding af vejret fredag og lørdag. En dag, der begynder overskyet og med lidt regn. Men over middag begynder solen at tage over, og så stiger temperaturen fra omkring 15 grader og op til knapt 20 grader. Vindstyrken tiltager en smule søndag til jævn til frisk.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde