Vådt døgn i vente: Uafbrudt regn på Sydhavsøerne
Gedesby på Sydfalster kæmpede med voldsomme oversvømmelser i forbindelse med massiv nedbør i starten af januar. Foto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
Det vil regne uafbrudt på Lolland-Falster det næste døgn, lyder det fra DMI, der melder om risiko for lokale oversvømmelser.
Et regnvejr har lagt sig som en tung dyne over Lolland-Falster. Omkring middagstid mandag begyndte det så småt at dryppe og har gjort det lige siden.
Og det vil det gøre længe endnu. Det fortæller vagthavende meteorolog ved DMI, Anja Bodholdt.
- Det vil egentlig bare fortsætte det næste døgns tid med at regne uafbrudt. Prognoserne peger på, at det vil regne uafbrudt på Lolland-Falster helt frem til klokken 22 tirsdag aften.
Prognoserne melder, at der frem til tirsdag aften vil falde i omegnen af 25-35 millimeter nedbør.
- Det er ikke et kraftigt regnvejr, men det løber helt derop, fordi det er så langvarigt.
Den normale mængde regn for hele februar måned er omkring 50 millimeter.
- Det er meget regn, selvom det falder roligt nok. Der kunne godt være risiko for at se lokale oversvømmelser, siger Anja Bodholdt.
I hele perioden vil der komme vind fra vest og sydvest. Temperaturen vil ligge mellem fem og syv grader.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker