Vandet brød gennem dige: Beboere evakueret
Sådan så der ud i Errindlev Havn tidlgere fredag. Foto: Palle Nevad Frandsen
,
Dige ved havn på Lolland blev så presset, at myndighederne først på natten til lørdag besluttede at evakuere beboere i en kilometers afstand.
Video: Helle Sjøstrøm. Videoen er optaget lidt tidligere på aftenen.
Beboerne i cirka 15-20 ejendomme ved Errindlev Havn på Sydlolland blev kort før klokken 01 natten til lørdag evakueret af beredskabet efter, at vandet brød igennem diget over en cirka fem meter bred strækning omkring 500 meter syd for havnen.
Beboerne er blevet evakueret til Errindlev Forsamlingshus, hvor de kan tilbringe resten af natten.
Det var beredskabet, der bankede på folks døre og stod for evakueringen.
Ved 02.00-tiden fortæller chefvagt Morten Andersen fra Lolland-Falster Brandvæsen, at diget så at sige er gnavet over på en cirka fem meter bred strækning, og man har for en sikkerheds skyld valgte at evakuere beboerne i en afstand af cirka en kilometer fra digebruddet.
Ifølge indsatslederen var der ikke akut fare for, at husene i området bliver oversvømmet, men man valgte at evakuere for at være på den sikre side.
Bag diget løber vandet ud i et område med siv, men det skal stadig over en lille forhøjning for at komme videre derfra, og husene bag diget ligger lidt højere end det øvrige terræn.
Brandvæsnet var lidt tidligere på natten ude for at undersøge et område ved diget, hvor vandet stod meget højt og muligvis slog ind over diget, og det var de undersøgelser, der førte til evakueringen.
Tidligere fredag var Folketidende også i nabohavnen Lundehøje, hvor vi optog videoen herunder.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker