Varsel om kraftig regn over Lolland-Falster

Der er god grund til at lukke vinduet, inden du lægger dig til at sove i aften og til at tjekke om alt ser ud til at være i orden i kælderen eller på andre udsatte steder.

DMI (Danmarks Meteorologiske Institut) varsler nemlig kraftig regn over Lolland-Falster og resten af Østdanmark sent i aften og i nat.

Ifølge meteorologerne ventes der at falde mellem 20 og 35 millimeter regn på udsatte steder i løbet af blot seks timer.

Du kan se mere om det lokale vejr på vores vejrsite www.sydhavsvejr.dk.

DMI varsler op mod 35 millimeter regn i løbet af de sene aftentimer og natten til mandag.

Offentliggjort Sidst opdateret