Vejchef frygter "en trist situation"
Billede fra Sydmotorvejen, der er spærret mellem Holeby og Rødbyhavn på grund af store vandmasser. Foto: Presse-fotos.dk
Presse-fotos.dk
Lolland Kommunes vej- og parkchef frygter, at temperaturen falder, da det kan få konsekvenser.
- Vandmasserne er derude, der er masser af dem, og der er mange steder, hvor der er vand på vejene. Derfor frygter vi en trist situation med glatte veje.
Sådan siger park- og vejchefen i Lolland Kommune, Kjeld Jensen. Lige nu er Lolland Kommune i gang med at salte de større veje, såkaldte klasse 1- og klasse 2-veje.
Men hvis temperaturerne falder, kan det få konsekvenser for bilister, der skal rundt på øen.
- Nu har det tørret en del de sidste timer, men der ligger stadigvæk lidt vand nogle steder. Nogle veje er spærret af, men der, hvor der er et svagt lag vand, kan det fryse til is. Hvis der er for meget vand, kan vi ikke smelte det væk med salt, siger park- og vejchefen.
På grund af frygten for isglatte veje har Kjeld Jensen en opfordring til borgerne:
- Lad være med at køre hundrede kilometer ud ad en mørk vej, kør efter forholdene, især de steder, man ikke kender.
Da Folketidende talte med park- og vejchefen kl. 17:15, forventede han, at de større veje ville være saltede om en times tid. Men de mindre lokalveje vil ikke blive saltet. Derfor skal trafikanterne være ekstra opmærksomme, hvis de skal ud på disse veje.
Mange opkald
Særligt frem til klokken 14:00 ringede mange borgere til vej og parks akuttelefon, og Kjeld Jensen erkender, at de i den periode fik "flere henvendelser, end vi havde regnet med."
Borgerne ringede ind med problemer med afløb, toiletter og andre gener, som vandmasserne skabte.
Og flere af dem var frustrerede, fortæller Kjeld Jensen.
- Vi er derude og gør vores bedste. Vi forstår godt folks frustrationer, men jeg håber, at man kan tale positivt til hinanden, selvom situationen er kritisk, og der kan være lang ventetid, siger park- og vejchefen i Lolland Kommune, Kjeld Jensen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned