- Vi skal finde løsninger, som betyder at vi ikke kommer ud i samme situationer med oversvømmelser i fremtiden.
Sådan lyder det nu fra folketingsmedlem, Socialdemokraten Lennart Damsbo-Andersen, der på mandag vil have de voldsomme oversvømmelser på Lolland-Falster på dagsordenen, når han mødes med sine lokale folketingskollegaer og Business LF.
- Man kan bruge rigtigt meget tid på at pege fingre af hinanden og diskutere, hvem der skulle have gjort hvad. Det vigtige er, at når vi næste år måske står i den samme situation, at vi så ikke står og kigger på hinanden og siger: Hvorfor søren var der ikke nogle der gjorde noget. Både husejere og landmænd, der er berørt af det her, er dybt frustreret over situationen. Og de kan ikke være tjent med at vi der er valgt til at håndtere dette her - ikke gør noget, siger han.
Udover at se på, hvordan lignende oversvømmelser i fremtiden kan undgås, så vil han også have diskuteret mulighederne for katastrofehjælp til de husejere og landmænd der er blevet ramt af oversvømmelserne.
- Når man kan få erstatning ved oversvømmelse, hvis der kommer vand ind over digerne, så kan man rent principielt diskutere, hvor vandet skal komme fra før man kan få erstatning. Ser man på Gedser, som har fået en halv meter vand på to måneder, så bør man se på om det ikke er en situation der ligner. Nu er forsikringsselskaberne i København begyndt at sige, at de måske ikke vil forsikre husejere mere. Hvis det er sådan noget vi skal ud i, så bliver det helt uholdbart. Det må være sådan, at man kan være sikker på at få hjælp på en eller anden facon - uanset hvad der sker, siger Lennart Damsbo-Andersen.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker