Vind en uges snerydning

I morgen, torsdag, og fredag kan lytterne vinde en præmie i programmet Opholdet i Radio Sydhavsøerne. Vinder man, kommer anlægsgartner Per Hansen og rydder sne for en fra mandag til fredag i skolernes vinterferie i næste uge.

Per Hansen vil rydde sne for vinderne på de steder, som loven kræver, skal være ryddet for sne. Eksempelvis på fortovet foran huset eller en offentlig gangsti ved huset.

Alt, hvad man skal gøre for at deltage, er at lytte til Opholdet i Radio Sydhavsøerne, hvor der i løbet af udsendelsen vil blive stillet et spørgsmål, som skal besvares med sms. Begge dage vil der så blive udtrukket én vinder blandt alle de rigtige besvarelser.

Søren Hansen, vært på Opholdet, fortæller om baggrunden for ideen:
- Jeg er træt af sne, og det er mange ander også. Jeg har så fået den ide at lave en konkurrence om det. Hvorfor ikke have det som en præmie, at man få nogen til at rydde sne for sig?, siger han.

Herefter ringede han til anlægsgartner Per Hansen for at spørge ham om han ville medvirke til sådan en idé. Det ville han gerne, og det kan nu komme to lyttere til gavn.

Opholdet sendes hver morgen fra klokken 06.00 til 09.00.

Er du træt af sneen? Så har du mulighed for at vinde en uges snerydning gennem Radio Sydhavsøerne.

Offentliggjort Sidst opdateret