Vind kan skabe store problemer for ø-færger
Foto: Femøfærgen til venstre sejler allerede efter reduceret isplan, og nu forudser færgefarten isproblemer for Fejøfærgen Christine. Foto: Mogens Warrer
Femøfærgen til venstre sejler allerede efter reduceret isplan, og nu forudser færgefarten isproblemer for Fejøfærgen Christine. Foto: Mogens Warrer
Lolland Færgefart advarer om risiko for uregelmæssigheder på Fejø-ruten.
Femøfærgen sejler allerede efter en begrænset, særlig is-sejlplan, Askøfærgen kæmper med isen og nu advarer Lolland Færgefart også om risiko for uregelmæssig sejlads på Fejø.
Ved 21-tiden onsdag udsendte færgefarten meddelelse om, at den tiltagende is kan skabe problemer med at holde sejlplanen til Fejø. Og især vil kraftig blæst eller kuling med meget kort varsel kunne forværre besejlingen af Fejø. DMI lover tiltagende vind i de kommende dage, og nytårsnat tales om frisk vind til kuling, ved nogle kyster hård kuling.
Den hårde frost betyder, at isen vokser i tykkelse. Bryder den tykke is op kan den sætte færgerne under pres. I Bandholm er der nu fast is på cirka 30 centimeters tykkelse, som kræver isbryderassistance at forcere. På Nakskov Fjord er der 25 centimeter fast pakis, som havnens isbryder Nakskov Havn II indtil nu ikke har haft problemer med at holde en rende åben i. Skibe med ringe maskinkraft advares mod at sejle ind i området.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker