BILEDSERIE: Arbejdsgiveren i København forstod ikke helt, hvor alvorligt det var.
Lars HovgaardLarsHovgaard
OffentliggjortSidst opdateret
ESKILSTRUP - Der ligger et par meter sne rundt om huset, så jeg kommer ikke på arbejde lige de første par dage ...
Sådan lød meldingen fra Torben Koch Nielsen, Eskilstrup, da han for 40 år siden ringede til sin arbejdsgiver i København for at berette om vejrsituationen på Sydhavsøerne.
- I København havde man jo ikke noget nævneværdig sne, så de havde nok lidt svært ved at tro på det i begyndelsen. Men de sagde, at jeg kunne holde et par dage fri. De efterfølgende dage gik jeg rundt og tog en del billeder, som jeg senere viste til kollegerne i København - og så måtte de jo give mig ret i, at sneen havde ligget ganske højt.
Sådan beretter 84-årige Torben Koch Nielsen i dag med et smil på læben om de dage ved årsskiftet 1978/79, da landsdelen blev holdt i et snefyldt og iskoldt jerngreb af Kong Vinter - som det tydeligt fremgår af disse billeder fra fotoalbummet.
- Jeg kørte dengang som frøkonsulent for et stort firma, Ohlsens Enke, men da vi sneede inde, havde jeg jo pludselig god tid til at gå rundt ved huset i Nørregade, hvor vi boede dengang, og grave trapper. Det elskede vores hund. Og der var god tid til at besøge borgerne i Nørregade og høre, om de havde det godt. Der blev skabt et godt fællesskab under Vinterkrigen, mindes Torben Koch Nielsen.
Annonce
Fordi vinden kom fra øst, var Nørregade øst for jernbanen særligt udsat for sneens hærgen.
- Bevægede man sig over i Vestergade, så var det knap så slemt. I hvert fald i begyndelsen, beretter Torben Koch Nielsen.
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker