Ina pendler langt til job: - Jeg flytter aldrig fra Kettinge

Da Ina fik en stor stilling i en international virksomhed i København, blev hun fluks spurgt, om hun ville flytte til hovedstaden.

- Jeg kommer ikke til at flytte til København. Jeg skal ikke væk fra Kettinge, svarede hun prompte.

Ina Klaaby Ludvigsen er født og opvokset med sine rødder godt plantet i den lollandske muld.

- Mine rødder ligger i Lågerup, to og en halv kilometer fra Kettinge, og min mands rødder og hans fars rødder ligger også i to en halv kilometers afstand herfra. Vi var derfor ikke i tvivl om, hvor vi skulle bo, da vi havde været væk herfra for at uddanne os og skulle stifte familie. Det skulle være i Kettinge, som ligger helt centralt for det område, som vi og vores forældre er barnefødt i, fortæller hun og slår fast:

- Det var låst, det var hér, vi skulle være.

Her kan jeg være til

Det er nu 16 år siden, at hun og hendes mand valgte Kettinge til som det sted, deres familieliv skulle udfolde sig. Det valg glæder de sig til stadighed over.

- Her er fantastisk at være, vi har ikke tænkt os nogensinde at flytte fra Kettinge. Vi forestiller os at blive gamle her, fortæller Ina.

Hun vil derfor hellere pendle til København end flytte til et sted, hvor hun ikke kan se sig selv.

- Her er højt til himlen og grønne områder. Jeg kunne ikke forestille mig at bo i en lejlighed i København med baggård og ingen plads til at være menneske.

Sådan er vi heldigvis forskellige, påpeger hun.

- For mig er Kettinge det sted, hvor jeg bare kan være til. Det er et lille landsbysamfund, hvor vi kender og hjælper hinanden, og det holder jeg meget af.

Ina løfter selv med

Ina har med årene involveret sig stærkt i sit lokalsamfund. Det kom sig oprindeligt af, at hun bor på Grønnegadevej, som løber gennem Kettinge, men intet fortov har. Hun bekymrede sig derfor for de bløde trafikanter på vejen, både egne og andres børn og de ældre.

- Der bliver desværre ofte kørt rigtig stærkt på vejen, som kun har rabatter med perlegrus at gå i.

Hun nævner, at det heller ikke er nemt for de ældre at trække en rollator gennem perlegrus hen til Købmanden.

Hun rakte derfor tilbage i 2013 ud til kommunen og siden også sit lokalsamfund for at få sat gang i etableringen af et fortov. Det fik hende indrulleret i Kettinge Bylav. Først som medlem af bestyrelsen, så næstformand og i de sidste to år som formand. Fortovet blev ét af en lang række tiltag, som bylavet arbejder med. Og rigtig mange tiltag er gennem årene gennemført med stor succes. For eksempel at sikre eksistensen af landsbyens købmand.

- Da vi mistede Brugsen for en del år siden, gik vi sammen om at samle penge ind ved hjælp af anparter og havde kort tid efter samlet penge nok til at kunne købe den bygning, som nu huser købmanden, og nedsætte en bestyrelse som varetager driften af bygningen.

- Vi løfter i flok i Kettinge.

Foreninger stod sammen

Det samme skete, da bylavet skulle stiftes i 2006 og et tingsted etableres i landsbyen, hvor familier, gårde, foreninger og virksomheder kunne købe en sten med en indgravering.

- Det var der flere, der gjorde, og så fik vi tingstedet op at stå.

Der var dog et benspænd; bylavet havde ikke penge til at købe jorden til tingstedet.

- Der stod vi sammen i foreningerne og lånte penge af vores fantastiske møllelav til bylavet til køb af jorden.

Bylavet kunne derfra arbejde videre med at sikre byen fremadrettet og gøre godt for lokalsamfundet i Kettinge og omegn, og de årlige generalforsamlinger foregår hvert år på stenene på tingstedet.

Ifølge Ina har Kettinge blandt andet derfor meget at byde på. En hal med et velbesøgt motionscenter, et friluftbad, en købmand, et rekreativt grønt område i den gamle grusgrav til gåture med hund, kælketure, fisketure eller rideture, gymnastikforening, hardballbane, hundeklub, kirke, rideskole og en række arrangementer, såsom Sankt Hans, fastelavn, mølledag og skraldeindsamling, så byen bliver holdt ren.

- Folk bakker op om de ting, der bliver iværksat i området, betaler til vores foreninger, bylavet og møllelavet, som står for at bevare det område, vi bor i. Til Sankt Hans i vores grusgrav er der som regel 100 deltagere, nævner hun.

- Der er i Kettinge en ånd af: Vi står sammen, vi holder sammen, og vi er stærke, når vi løfter i flok. Næsten uanset, hvad vi gør, så gør vi det sammen.

Det er magisk at løfte sammen

For Ina er det rent ud sagt magisk at være en del af den fællesskabsånd, og den magi, tryghed og følelse af hjem, som hun har i Kettinge, ønsker hun også, at andre skal have mulighed for at opleve.

- Det er en følelse, jeg har, som er svær at sætte ord på, men jeg vil gerne have, at andre får lov til at føle den glæde, det er, når det er magisk at bo et sted.

Hun finder det trist, at mange landsbyer er pressede på deres eksistens.

- Jeg synes, at vi ser rigtig mange små samfund, især på Lolland, men også på Falster, hvor lokalsamfundet går i stå, butikkerne lukker, og folk fraflytter. Jeg er derfor drevet af, at jeg gerne vil have, at det skal være lige så nemt, bekvemt, rart og sikkert at bo her for de børnefamilier, der flytter hertil, som det har været for os.

- Jeg kunne godt tænke mig, at andre også får oplevelsen af, at her er rart at være, fordi vi kender hinanden, og naboen har et øje på børnene, når de kommer hjem med skolebussen.

- Ikke at vi behøver rende hinanden på dørene og drikke kaffe hver søndag, men vi holder lige øje med, om alle har det godt. Det vil jeg gerne have skal blive ved, så Kettinge ikke bliver en af de byer, der forsvinder, fordi folk ikke gider være her, fordi der ikke er noget at tage sig til. Jeg tror på, at fordi vi har noget at byde på, har folk også lyst til at være her.

- Og hvordan bider du skeer med pendlingen?

- Jeg arbejder en del hjemme, og så er vi et par stykker, der bor hernede, som jævnligt pendler sammen. Det fungerer rigtig fint. Og ofte kan jeg bruge turen hjem på alt det frivillige arbejde, jeg har fået engageret mig i.

- Og hvad er status på fortovsdrømmen?

- Den arbejder vi stadig på, siger Ina ukueligt og slår en høj latter op.