Susie Hayes begyndte forfra på Femø 

På gårdspladsen på Højriisgaard på Femø er der dækket op med kaffe, kardemommeboller og kommenost.

For Susie Hayes handler det ikke bare om at tage imod gæster. Det handler om at skabe et sted, hvor der er tid til mennesker – og om selv at begynde forfra.

- Det har været godt for mig at starte forfra og skabe noget, der har værdi. Her kan jeg tage mig af gæsterne på en helt anden måde end i Køge, hvor jeg havde elleve ansatte, fortæller hun.

Den rødhårede irer driver i dag bed and breakfast på Højriisgaard. Hun har mikrobageri, sælger brød, arrangerer vintagemarked, udstiller kunst i laden og er formand for turismeforeningen Æbleøerne i Smålandsfarvandet.

Der er med andre ord ikke meget, Susie Hayes ikke kaster sig over.

Men det hele begynder samme sted: Med maden, gæsterne og kærligheden til det autentiske.

- Jeg klarer det hele selv, undtagen om sommeren, hvor jeg har et par unge til at hjælpe mig. Jeg vil gerne have tid til at tale med kunderne, fortæller hun og uddyber:

- Det er jo få mennesker, der kommer forbi. Det er slet ikke som i Euro Disney, hvor man står i kø til alting. Det har vi det godt med, for så kan vi være mere for de gæster, der kommer, siger hun.

Alt er lavet fra bunden

Susie Hayes er født og opvokset i landsbyen Clonakilty i Irland. Hjemme blev al mad lavet fra bunden, og hendes mor drev også bed and breakfast.

- Så jeg kommer fra hotelverdenen, og som ung arbejdede jeg på et hotel i Kenmare, Co Kerry, der var dansk ejet og havde Michelin-stjerne, fortæller hun.

Kærligheden til hjemmelavet mad er intakt. Al den mad, der bliver serveret på Højriisgaard, er nemlig lavet fra bunden.

- I brødet er der eksempelvis bare vildgær, mel, vand og salt. Og her er fløde lig med fløde. Der er ikke nogen tilsætningsstoffer. Jeg har en bachelor i ernæring og sundhed og har været kvalitetsansvarlig på Toms Lakridsfabrik, så jeg har en faglighed, der gør, at jeg ved, hvad jeg skal kigge efter, når jeg bestiller til køkkenet, fortæller hun.

Samtidig lægger Susie Hayes vægt på at købe ind hos selvstændige producenter.

- Når man kommer her til Lolland, skal man hjælpe hinanden, siger hun.

Tilbage i Irland, da hun var 18 år, skulle ejeren af hotellet, hvor hun arbejdede, bruge en rødhåret irer til at servere på Vin og Ølgod i Skindergade i København, fortæller hun med et stort smil.

Brug for at gøre noget helt andet

Det bragte hende til Danmark, hvor hun mødte sin daværende mand, der var dørmand på Vin og Ølgod, og hun valgte at blive i Danmark.

I mange år drev hun Kaffekælderen i Køge, indtil hendes mand, der var 16 år ældre og ramt af demens, døde i 2020.

- Det var noget lort. Vi vidste, at han var 16 år ældre, men vores børn var ikke så gamle. Så det var for tidligt. Så jeg havde brug for at gøre noget helt andet, og det er min fornemmelse, at mange, der flytter herud, har oplevet noget, der har ramt, og de har et ønske om at komme til et samfund, hvor de kan begynde på en frisk uden forhistorie og bare være, som de er, siger Susie Hayes.

Hun mødte sin nye kæreste i 2021. Kaffekælderen i Køge var lukket ned på grund af corona. Michael Weidemann Christiansen havde som hun mistet sin ægtefælle.

- Så vi var i samme situation, og det skulle være os. Og så begyndte vi at kigge efter en ejendom, hvor der også kunne være en bed and breakfast, fortæller hun.

Via en veninde fandt hun ud af, at Højriisgaard på Femø var til salg – og havde været det siden 2014.

- Vi er historisk interesserede og blev fascinerede af, at gården er fra 1800-tallet og ligger på en ø, og vi talte om, hvordan de havde fået murstenene herud – de har ikke haft gaffeltrucks eller noget som helst – og alligevel er den blevet bygget, fortæller Susie Hayes.

Tog alt med fra Køge

Så de slog til og flyttede til Femø.

- Jeg tog det hele fra Køge ind i en lastbil, også møblerne fra cafeen, der står derinde nu, siger hun og peger på cafeen, der ligger i den ene af længerne på Højriisgaard.

Susie Hayes driver Højriisgaard og passer på gæsterne. Michael Weidemann Christiansen er graver på Femø Kirkegård – men hjælper også Susie Hayes med at indrette og holde gården.

På den måde endte den rødhårede irer med at rejse fra den ene grønne ø til den anden.

Femø står nemlig i et overvældende grønt flor, da Folketidende besøger den kuperede ø med Morten Korch-landskaber, bindingsværk, gadekær og landsbyidyl.

Hyggen er også det første, man bemærker på Højriisgaard.

- Her på Femø har vi ikke en Lidl og andre supermarkeder, så man er nødt til at gå ind og værne om gæsterne lidt ekstra med at forudse og arrangere, så de ikke står uden mad en søndag aften, fortæller Susie Hayes.

Vi må gøre alting selv

På Femø er de fleste beboere frivillige i minimum to foreninger for at få ting til at ske, finder Folketidende ud af den dag, vi er på besøg.

Det gælder også for Susie Hayes. I foråret blev hun valgt som formand for turismeforeningen Æbleøerne i Smålandsfarvandet.

- Vi har ikke en handelsstandsforening som andre steder, så vi må gøre alting selv – og det kræver lidt ekstra, men alle hjælper med at få ting til at ske, fortæller hun.

Om hun kan se sig selv blive gammel på Femø, ved hun endnu ikke – men hun ved, at Højriisgaard skal overtages af en anden ejer om cirka 15 år.

- Der kommer allerede nu unge mennesker og spørger til mit sted. Men indtil videre er jeg her – og jeg skal have lidt mere travlt – bare lidt. Hvis jeg kunne få halv belægning ni måneder om året, så ville det være godt. Der må gerne komme lidt flere gæster, fortæller hun.

Et fedt sted at bo

For hvad bliver der af øen, når der ikke kommer unge børnefamilier til – og de ældre bliver ældre og dør? Det er en bekymring, man har som Femø-borger, fortæller Susie Hayes.

- Jeg håber, at flere får en tilknytning til øen. Jeg forstår ikke, at der ikke er flere, der eksempelvis får en fjernarbejdsplads herfra. Det er oplagt. For det er et fedt sted at bo. Jeg er vild med at bo her. Så meget, at man næsten bliver lidt angst ved tanken om at skulle væk herfra. Derfor er jeg allerede begyndt at spørge til de mindre huse, der er her, siger Susie Hayes.