Ulrik passer broen:
- Den bedste arbejdsplads, man kan få

Guldborg er for nogle bare en by, man skal igennem, men hvis man giver sig tid til at stoppe op og se sig lidt omkring, får man en helt anden oplevelse. Ikke mindst, hvis man - som Folketidendes reportere - tilfældigvis har valgt en smuk sommerdag med solskin.

Byen er speciel, fordi den ligger på begge sider af det sund, som den har lagt navn til. Og forbindelsesleddet mellem de to byer er den snart 92 år gamle Guldborgbro, som er forsynet med broklapper, så skibstrafikken også kan passere.

Manden på broen denne dag er Ulrik Larsen. Han er brovagt, og det er ham, der åbner og lukker broklappen, når lystsejlere eller andre større skibe skal passere broen.

- Det er den bedste arbejdsplads, man kan få. Her er hele tiden noget at se på og noget at lave. Jeg holder meget af det, og jeg synes, det er en ære at gå her, siger han.

- Det fedeste er friheden

Glæden ved jobbet lyser da også ud af Ulrik Larsen. Han fortæller beredvilligt og viser stolt rundt på broen.

- Det fedeste ved at arbejde her, er friheden. 100 procent! Jeg skal åbne og lukke broen for skibene, men derudover kan jeg næsten gøre, som jeg vil, fortæller han.

Det betyder dog ikke, at han ligger på den lade side. Brovagtens arbejde består nemlig af meget mere end at åbne og lukke de to broklapper, som vejer 355 tons hver.

- I dag er det smøredag, fortæller han og tager Folketidendes udsendte med i maskinrummet, hvor tandhjulene skal smøres en gang om ugen.

For den, der smører godt, kører godt. 

Brovagterne klarer selv de fleste småreparationer og det daglige vedligeholdelsesarbejde på broen.

Og når man som Guldborgbroen snart er 92 år, er der hele tiden lidt, der skal ordnes. I øjeblikket går brovagterne eksempelvis og laver malerarbejde på dele af broen.

Indviet af kongen

Guldborgbroen blev indviet af kong Christian X 6. oktober 1934, og derfor bærer den også kongens navn og monogram.

Det kan man se, hvis man lægger nakken tilbage og kigger op på tværstiveren, der går over vejen, når man passerer de karakteristiske stålbuer, som gør broen så markant at se på.

Selvom den efterhånden har nået en alder, hvor nogle broer bliver pensioneret, så er broen i Guldborg still going strong.

Og bortset fra en VHF-radio og moderne overvågningsudstyr, som hjælper brovagten med at overskue trafikken på til lands og til vands, så er der ikke meget, der er ændret siden indvielsen i 1934.

Eksempelvis styres broklapperne stadig ved hjælp af de samme håndsving som dengang.

Og det kræver øvelse at lære at få klappen - eller klapperne, hvis de begge skal åbnes - til at glide så smidigt ned på plads som muligt, så der ikke er noget, der går i stykker.

- Vi kan for eksempel ikke få nye bremsebakker mere. Derfor passer vi godt på udstyret.

- Det er vores faste brovagt-afløser, der står for oplæring i at åbne og lukke broen. Han er den eneste, der må lære folk op, for det er vigtigt, at det bliver gjort ens, forklarer Ulrik Larsen.

På vagt døgnet rundt

Det er Guldborgsund Kommune, der administrerer og driver Guldborgbroen.

Fra 1. april til 30. september er broen bemandet og åben for lystsejlere mellem klokken 8 og 19 og i hele oktober fra klokken 8 til 18.

Udenfor de perioder kan brovagten døgnet rundt tilkaldes med to timers varsel - det gælder dog kun for erhvervsskibe. Det koster ikke noget at sejle gennem broen.

Broen bemandes på skift af tre brovagter, og så har de som nævnt en afløser, der kan tilkaldes efter behov.

De skiftes til at have vagten i et fast vagtrul, og så dækker de hinanden ind ved sygdom og ferie. Det betyder også, at de sjældent er på broen samtidig. Men det generer ikke Ulrik Larsen.

- Jeg har tre pissegode kolleger, men jeg savner ikke at have kolleger tæt på i det daglige. Jeg HAR jo kolleger, og vi mødes også af og til, når der skal løses lidt større opgaver. Men i det daglige kan jeg godt lide roen og stilheden, forklarer Ulrik Larsen.

Han har tidligere har undervist og arbejdet med unge mennesker i 30 år. Derudover har han selv sejlet i mange år, så han ved lidt om, hvordan en båd driver, og hvordan lystsejlerne tænker, når de nærmer sig broen.

Nu er han snart 62 år og er i gang med sin tredje sæson som brovagt. Her håber han at blive, til han engang stopper med at arbejde.

- Jeg er sindssygt glad for at være her, siger han og kigger ud over sundet, hvor den næste lystsejler allerede er på vej.