Vores Lolland-Falster

"Vores Lolland-Falster" på sommertur: Mød journalisterne i en by nær dig

Offentliggjort Sidst opdateret

Hvem har gjort en forskel for dig i dit lokalsamfund? Og hvem bør vi besøge og fortælle om fra Lolland eller Falster? Mon der er en særlig by, vi bør besøge?

Det vil vi rigtig gerne have hjælp til at finde svar på. De kommende uger tager vi ud i sommerlandet og besøger en lang række byer på Lolland og Falster.

Tip os

Har du lyst til at møde os og fortælle din historie, eller kender du en ildsjæl, vi bør møde?
Så send og dit tip på tip@folketidende.dk

Med vores serie Vores Lolland-Falster portrætterer vi menneskerne, der bor på Sydhavsøerne, og sætter fokus på ligheder og forskelle, fælleskaber, de nye generationer og dem, der har levet et helt liv på Lolland eller Falster.

Planlagte steder på ruten:

Uge 23: Femø d. 2. juni

Uge 24: Søllested d. 9. juni

Uge 25: Væggerløse d. 16. juni

Uge 26: Guldborg d. 23. juni

Uge 27: Nakskov d. 30. juni

Uge 28: Kettinge d. 7. juli

På vores sommertur på Sydhavsøerne tager vi ud med blok, pen og mikrofon i hånden klar på at møde alle jer skønne mennesker derude. Vi vil gerne fortælle solstrålehistorierne og dykke ned i nye initiativer, eksisterende fællesskaber og fortælle om tilflyttere, der kommer til. Men vi vil også sætte fokus på de udfordringer, der kan være i de små byer, hvor skolen eller daginstitutionen lukker, butiksgaden affolkes eller unge mangler steder at samles.

Dyk ned i de mange historier, vi allerede har fortalt i serien Vores Lolland-Falster. Klik på kortet og læs med.

Din historie. Vores Lolland-Falster

Hver markering på kortet gemmer på en historie. Klik og læs deres fortælling.