Rikke Jensen har fået meget mere at lave, end hun havde regnet med.
Sidste sommer sagde Rikke Jensen efter otte år sit job op som teknisk direktør i Lolland Kommune - og så tog hun ellers en flere måneder lang sommerferie.
Nu har hun åbnet Café Den flyvende tallerken i hjertet af Lolland-Falster Airport syd for Holeby.
Rikke Jensen har ikke haft virksomhed før, så hun skal lære alt om bogføring, moms, debitor og kreditor. Foto: Anna C. Møhl
Som selvstændig bliver man jo grebet, når kunderne er glade for produktet
Rikke Jensen, indehaver af Café Den flyvende tallerken
- Jeg ville ikke længere. Jeg syntes, at der var nogle ting, som var ude af balance. Jeg arbejdede for meget og havde for lidt fritid, siger hun.
Flyver til bageren
Annonce
Hvis man bliver lidt småsulten og alligevel sidder i sit fly, kan man lande nær Holeby og gå ind i bagerbutikken.
Det er Rikke Jensen, der styrer surdejsbageriet og kender man til prisniveauet for den slags i Danmarks storbyer, så er Lollands-priserne markant lavere.
Ideen til at åbne en cafe opstod på en måde tilfældigt. Men så alligevel ikke.
Rikke Jensen har tidligere arbejdet på en italiensk restaurant, og hendes mand Nils Lund Pedersen har erfaring fra café-branchen.
- Jeg elsker at lave mad og undervise, så da flyvepladsen manglede en forpagter, slog jeg til, siger den 55-årige caféejer.
Du kan flyve til bageren nær Holeby. Foto: Anna C. Møhl
Mange lokale
- Jeg er glad for mit nye liv. Jeg bestemmer jo selv, hvor meget jeg vil arbejde. Men jeg har meget at lave. Meningen er jo, at jeg skulle få mere tid til mine heste, men som selvstændig bliver man jo grebet, når kunderne er glade for produktet, siger hun.
Det er især lokale, der benytter sig af, at der er kommet en café og et bageri i området. Men også sommerhusgæster har fundet vej til Den flyvende tallerken.
Surdej for begyndere
Cafeen har åbent fredag og søndag klokken 10 til 15. De andre dage underviser Rikke Jensen i blandt andet surdej for begyndere, snup en snurre og dejlige dumplings.
Annonce
På trods af cafeens navn, så tror Rikke Jensen ikke på, at der findes ufoer.
- Der er mere mellem himmel og jord, men der findes ikke ufoer. Kun den med et surdejsbrød på toppen, siger hun og hentyder til Café Den flyvende tallerkens logo.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
NFH storsejrede trods skadesdrama
Slidt og gammel arena skal have en overhaling
Jagter unge troldmænd til helt særlig forestilling
Butikstyv med speciel taske dømt
Kommunen kræver bedre spildevandsrensning: Nu nægter borgere at rette ind
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned