Althea Reinhardt spillede fremragende mod NFH. Arkivfoto: Bo Amstrup/Ritzau ScanpixBo Amstrup/Ritzau Scanpix
Reinhardt rullede gardinet ned for et sprudlende NFH i Odense
NFH spillede onsdag en særdeles svær kamp på udebane mod de danske mestre i Odense. Alligevel gik det først galt i anden halvleg, hvor landsholdskeeperen pillede pynten af gæsterne.
NFH oplevede onsdag aften sæsonens første pointtab mod de danske mestre fra Odense Håndbold.
I begyndelsen af kampen var der ellers intet, som fungerede for fynboerne, men de samlede sig selv op i anden halvleg og vandt med 32-26 over Nykøbing Falster Håndboldklub.
Det blev landsholdskeeper Althea Reinhardt, der var en stor årsag til falstringernes nederlag. Da det så allerværst ud for fynboerne, blev hun sendt ind i løbet af første halvleg og bankede selvtilliden tilbage i holdkammeraterne.
Landsholdsprofilen Mie Højlund, der inden kampen kunne løfte sløret for en kontraktforlængelse i Odense, blev fynboernes topscorer med otte mål.
Dermed er de danske mestre efter tre kampe i den nye sæson kommet fra land med lutter sejre. For NFH var der tale om sæsonens første pointtab.
Annonce
Skiftet voldsomt ud
NFH har som tidligere beskrevet skiftet ud i truppen over sommeren, og i sæsonens første to kampe så det ud til at være et skridt i den rigtige retning. Begge kampe blev vundet - den første med 10 mål.
Og i første halvleg af onsdagens opgør så det særdeles positivt ud. I den fynske hovedstad diskede gæsterne op med et niveau, som Odense slog sig på.
Efter kampen udtalte cheftræner Niels Agesen sig til NFH's supportere:
- Jeg er egentlig meget tilfreds. Jeg er selvfølgelig ikke tilfreds med at tabe med seks mål. Men jeg er tilfreds med, at vi lykkedes med meget af det, vi ønskede. Især i første halvleg. Vi laver lidt for mange tekniske fejl, men vi har muligheden for at gå til halvleg med en føring på 2-3 mål. Så skal vi ærgre os, er det at vi ikke var mere effektive i en rigtig god første halvleg.
Forsvaret stod længe forrygende og slog det fynske angreb i stykker. Samtidig byggede gæsterne deres angrebsspil fornuftigt og tålmodigt op og skød lige igennem Yara ten Holte, der begyndte kampen i Odenses mål.
Men så kom Althea Reinhardt ind mellem stængerne. Den danske landsholdskeeper gjorde omgående en forskel med en redningsprocent omkring 50. Det tog modet fra NFH, som måtte nøjes med 15-15 ved pause.
Troede på tingene igen
Det var helt tydeligt, at Odense nu troede på tingene igen, og fra anden halvlegs begyndelse var der i hvert fald en klasse til forskel på de to mandskaber.
NFH gik i stå angrebsmæssigt, mens Odense lykkedes med stort set alt. Stille og roligt øgede fynboerne føringen, og spænding blev der aldrig i slutfasen.
Annonce
Tidligere på aftenen vandt Team Esbjerg med 33-22 over HØJ Elite, mens Ikast Håndbold slog HH Elite fra Horsens med 29-26.
Seneste artikler
Inviterer til stor åbning af historisk bygning
Mobning i byrådet: - Jeg kan godt genkende tonen
Fascinerende syn: Skypumpe over Lolland
Borgmesteren i Hesnæs: - Det har været meget dødt
Fra smadret havn til sort af mennesker
Mest læste artikler
Meget vand på kørebane spærrer spor
Brand lukker kendt grillbar indtil videre
Vanvidstur på ATV endte brat: Kørte direkte ind i politibil
Beboere måtte genhuses efter fare for nedstyrtning
Truet med bat og skudt i benet