Overlæge: Vi har intet lært af sygeplejerskesagen fra Nykøbing F
Myndighederne lukker øjnene, mener overlægen, der slog alarm i sygeplejerskesagen Foto: Anders Knudsen, arkivfotoAnders Knudsen, arkivfoto
Overlæge efterlyser videoovervågning.
OffentliggjortSidst opdateret
Sygeplejerske Christina Aistrup Hansen blev i 2015 i byretten idømt livsvarigt fængsel for 3 drab og 1 drabsforsøg på patienter på akutafdelingen på Nykøbing Falster Sygehus. Dommen blev i landsretten omgjort til 12 års ubetinget fængsel for 4 drabsforsøg i den såkaldte sygeplejerskesag.
En lignende sag er aldrig set før i dansk retshistorie, men det betyder ikke, at det ikke vil kunne ske igen. Det siger overlæge Niels Lundén, der i 2015 arbejdede på Nykøbing Falster Sygehus og var den person, der alarmerede Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, og som var et af hovedvidnerne i retssagerne. Det skriver Politiken søndag.
- Det mest frustrerende er, at vi i det danske sundhedsvæsen intet har lært eller ønsker at lære af denne skrækkelige sag, siger Niels Lundén, der i flere år arbejdede tæt sammen med Christina Aistrup Hansen.
- Alle beslutningstagere, hospitalsledelser og myndigheder vil hellere lukke øjnene for, at det kan ske igen – eller måske sker lige nu i Skejby eller på Thisted Sygehus – end tale om, hvorfor Christina gjorde, som hun gjorde. Vi gør ikke noget for at forhindre og undgå lignende sager, siger han til Politiken.
Niels Lundén har flere ideer til, hvordan fremtidige sager kan undgås:
Annonce
- Hvorfor sætter vi ikke kamera op i medicinrum? Det krænker jo ingens privatliv. Så kan vi altid diskutere, i hvilke situationer og hvem der skal kunne få adgang til råbåndene. Og hvorfor samkører vi ikke vagtplaner og dødslister og tjekker, om en medarbejder eksempelvis ligger med en overdødelighed på 50 procent over gennemsnittet.
Styrelsen for Patientsikkerhed mener ikke, at de to forslag er løsningen, men hilser debatten velkommen, da der er »generelle læringspunkter at drage i denne sag«.
Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, er enig i, at det også kan ske fremover, hvorfor læring af sagen er »vigtig«.
- Uventede dødsfald bør undersøges grundigt, hver gang de opstår. Der fortages alt for få obduktioner, og det vil være en uvurderlig viden ved uventede dødsfald og vil kunne afsløre eventuelle mønstre på et sygehus, der så eventuelt kunne knyttes til medarbejdere, siger han til Politiken.
Heller ikke Dansk Sygeplejeråd ønsker de store forandringer efter sygeplejerskesagen:
- Jeg mener ikke, at der skal ændres strukturer eller indføres nye kontrolmekanismer i sundhedsvæsenet på grundlag af en enkeltstående unik kriminalsag, siger Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, til Politiken.
Alt om sygeplejerskesagen: Nykøbings dødbringende nattevagter
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde