Øboere raser: Nu svarer minister på spørgsmål

Lolland Kommune har varslet store prisstigninger på færgerne til Fejø, Femø og Askø. Foto: Linda Sommer
Offentliggjort Sidst opdateret

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde skal i dag svare på spørgsmål i åbent samråd i Folketinget. Det er Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne, der har stillet spørgsmålene på baggrund af prisstigninger, som Lolland Kommune har varslet på færgebilletterne. En varsling, som har fået øboerne til at rase og som Folketidende har skrevet om flere gange.

Susie Jessen vil gerne have ministeren til at kommentere på de artikler. Og så skal ministeren også svare på, om Lolland Kommune forsømmer sin forpligtelse over for beboerne på øerne.

Herunder kan du genlæse debatten, der foregik onsdag klokken 12-13. 

Velkommen til liveblog fra Folketingssalen

  • Vil gerne dele redegørelse

    Sophie Løhde afslutter med, at hun gerne deler redegørelsen fra Lolland Kommune for så vidt angår paragraf 21a og b i udligningsloven, der siger, at midlerne skal bruges til at nedsætte taksterne. 

    I forhold til paragraf 20, hvor kommunerne kan vælge at bruge penge til færgedrift, skal kommunerne ikke aflevere redegørelse. Her bestemmer kommunerne selv.

    - Hvis man skal gøre det på en anden måde, skal vi beslutte os for, at 179 mennesker herinde ved, hvordan ø-kommunerne skal bruge pengene. Vi synes herinde, vi er meget, meget kloge, men jeg er ikke sikker på at vi er kloge nok til det. Det tror jeg vil blive til et meget, meget bureaukratisk system. 

  • Landevejsprincippet

    Susie Jessen forklarer følgende i salen: 

    Man bør bruge landevejsprincippet. Det skal være samme pris at komme over med en færge som at køre på en landevej. På Strynø steg taksterne 60 procent, og på trods af tilskud er taksterne uændrede. 

    Har vores lovgivning haft den ønskede effekt, spørger hun. 

    Sophie Løhde svarer: Landevejsprincippet er fra 2016, hvis jeg husker korrekt. Det er evalueret, og partierne er inviteret til drøftelser af det og også fortolkningen for så vidt angår de lokale færger. Vi har tilladt frihed til forskellighed. Man kan vælge at lave meget lave billetpriser et sted kontra et andet sted. 

    Jeg tror, at vi generelt er gode til at følge op på den lovgivning vi laver.

  • Har redegjort for takstnedsættelser

    Susie Jessen har kritiseret i en artikel i Folketidende, at Lolland Kommune ikke har redegjort for at midlerne er anvendt til takstnedsættelser. Det afviser ministeren. 

    • De skal redegøre for takstnedættelser og det har de gjort. 
  • Sophie Løhde afviser ansvar for prisstigninger

    Det er en kommunal beslutning.

    Ministeren er utvetydig i sit svar i dagens samråd. -Opgaven er et kommunalt anliggende og den ligger klart lokalt forankret. Jeg håber, at parterne rækker ud og søger en konstruktiv dialog med hinanden.

     -Det er en kerneopgave at tage hensyn til lokale behov. Det er kommunalbestyrelsens opgave at prioritere kommunens samlede økonomi med de opgaver man har.

Det åbne samråd finder sted kl. 12-13.