Forstå færgekaoset: Et overblik over skandalerne

Er du også forvirret over forløbet i færgesagen og de mange opråb fra øboerne. Så få her et overblik over de vigtigste nedslag.

I 2021 satsede Lolland Kommune stærkt på småøerne i nord. Æbleøerne blev skabt, hvilket skulle styrke øernes tiltrækning af turister.

Borgmester Holger Schou Rasmussen (S) og daværende direktør for Klima, Teknik og Miljø Bjarne Hansen (LL), stod bag indkøbet af en reservefærge, der skulle tjene penge for kommunen og gøre livet lettere for øboerne.

Færgen blev købt for 2,3 millioner kroner og sat i stand for 700.000 kroner. Planen var, at den skulle fungere som en reservefærge for alle Danmarks småøer og derved tjene penge for Lolland Kommune.

Derudover skulle den tages i brug, hvis en af kommunens egne færger ikke kunne sejle.

Strategien

Indtil 2023 var der stort set tilfredshed fra øboerne.

Så kom færgestrategien. Tidligere direktør Bjarne Hansen var gået af og er ikke en del af den strategi.

Her lagde Lolland Kommune op til at skære i afgange, højne billetpriserne og sælge reservefærgen. Samtidig ville Askøfærgen ikke længere skulle sejle fra Bandholm, men fra Kragenæs.

Færgestrategien skal spare Lolland Kommune mandetimer og administrationstid. De sparede penge skal blandt andet bruges til en ny el-færge.

Øboerne blev inddraget i samtaler, men kommunen stemte færgestrategien igennem uden de store ændringer.

Siden da er forholdet mellem øboerne og Lolland Kommune blevet iskoldt.

Færgekaos og skrotfærge

Ruteomlægningen til Kragenæs betyder, at flere Askøborgere i dag rejser 32 kilometer længere i bil eller traktor, mens færgeoverfarten tager over dobbelt så lang tid.

Derudover er der kun to færgelejer til tre færger i Kragenæs, hvilket TV2 Øst har påvist, skaber problemer. Askøfærgen ligger stille flere gange om ugen for at vente på at sejle sin rute. Når færgen ligger stille, er der mandskab ombord, men ingen gæster, hvilket betyder, at færgen brænder olie af og spilder mandetimer uden nogen indtægter i den periode.

Folketidende har afdækket, at den tidligere reservefærge er blevet solgt til skrot til langt under markedspris for 200.000 kroner. Samtidig har reservefærgen kostet cirka 800.000 kroner årligt at vedligeholde, og den er ikke er blevet lejet ud siden 2022. Underskuddet på færgen ligger omkring tre millioner kroner.

Prisændringer

Nu er kommunen kommet med et oplæg til nye færgepriser, som er langt højere, end normale stigninger.

Øernes erhvervsliv, beboere og sommerhusejere er dybt bekymrede og frygter enten at måtte lukke, flytte eller helt miste adgang til fastlandet.

Kommunen har svaret, at det bare er et forslag. Alligevel holder Lolland Kommune fast i, at ekstraindtjeningen ved prisstigningerne ikke må formindskes.

Derfor frygter øboerne en gentagelse af færgestrategien. At de bliver inviteret til samtaler, men at de bliver ignoreret og byrådet stemmer prisændringerne igennem alligevel.

Det har fået Askø-borgerne til at arbejde på at melde Lolland Kommune til Menneskerettighedskommissionen for brud på deres rettigheder.