Dølle
Arkivfoto: Ingrid Riis
Bunkevis af bilister sigtet ved Dølle
Politiet holdt flittigt øje med bilisterne på vejene omkring Dølle i weekenden.
Bilisterne strømmede i weekenden til Dølle i hobetal, og det gav færdselspolitiet masser af arbejde.
Politiet stod nemlig klar på vejene omkring markedet, ikke mindst i aften- og nattetimerne, for at holde øje med, om alt nu var, som det skulle være.
Og lad os bare afsløre med det samme, at det langt fra var tilfældet.
Fredag mellem klokken 16 og 21 blev der taget fem spritbilister og to narkobilister.
Derudover blev en sigtet for kørsel i frakendelsestiden og to for kørsel uden førerret.
To blev sigtet for ikke at have medbragt kørekortet, to for at bruge håndholdt mobil under kørslen, tre for ikke at have spændt sikkerhedsselen og fire blev målt til at køre så hurtigt, at det giver et klip i kørekortet.
Desuden blev en bilejer sigtet for at overlade sin bil til en person uden kørekort
Lidt senere fredag, fra klokken 22.46 til klokken 01.50 natten til lørdag, blev to sigtet for at hæve ændret bilens forureningsbegrænsende udstyr og for at bilen afgav unødig støj. Og så standsede man endnu en spritbilist.
Endnu flere sigtelser lørdag
Lørdag aften begyndte kontrollerne klokken 19.00 og fortsatte frem til klokken 03.00 natten til søndag - og denne gang var bunken af sigtelser endnu større.
Fem blev taget for narkokørsel og en for spritkørsel.
En blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden, en for kørsel uden førerret, to for at køre uden at have spændt sikkerhedsselen.
En blev sigtet for ikke at holde så langt til højre som muligt, en står til et klip for at have kørt for hurtigt og en fik en bøde for at køre for stærkt.
Seks køretøjer bliver indkaldt til kontrolsyn, tre blev sigtet for fejl og mangler ved køretøjet og fire for unødig støj.
Derudover blev tre sigtet for at have overladt deres køretøjer til personer uden kørekort, og der blev standset tre ulovlige knallerter. En af knallerterne blev beslaglagt på grund af tidligere sigtelser.
Desuden blev en sigtet for at køre på en afmeldt knallert, to for fejl og mangler og en for at køre uden at have monteret nummerpladen, fremgår det alt sammen af politiets døgnrapport.
Seneste artikler
Mindre SU, mere ulighed: Dora, Astrid og Aya har fået nok
Plejebørn tror ikke på voldtægt - men fortalte om jalousi og skænderier
Byudvikling for mange millioner - men hvor er kvinderne henne?
Katia fik ærespræmie overrakt af Dronning Mary
Så meget brugte Lolland-ledere udenfor kommunen
Mest læste artikler
Alvorlig trafikulykke: Lægehelikopter tilkaldt
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Centerchef fyret