I uge 43 arbejdede en stor mobilkran med at løfte dele til stilladset op til Sankt Nikolais kirkespir i Nakskov som indledning til et omfattende renoveringsprojekt, der forventes at koste godt 33 millioner kroner.
Kranen vender i denne uge tilbage for at afslutte arbejdet, og den kan ikke alene ses fra hele byen, men giver også gener for de omkringboende og ikke mindst for kirkens daglige drift.
I denne uge har det således været nødvendigt med kort varsel at aflyse to tilbud, som folk ellers er glade for - fyraftensang torsdag 5. november og den månedlige Natkirke fredag 6. november.
Af sikkerhedsmæssige grunde er det nødvendigt totalt at spærre Kirkestræde og kirkepladsen for gående og kørende færdsel.
Mogens Warrer
- Af sikkerhedsmæssige grunde er det nødvendigt totalt at spærre Kirkestræde og kirkepladsen for gående og kørende færdsel. Men kirken har en bagindgang, som vender ud mod Præstestræde, og den bruger vi til konfirmander, minikonfirmander, kirkelopper og hvem der nu ellers er tilbud til i kirken. Dog har det vist sig, at trappen til bagdøren kan være besværlig for ældre mennesker, siger menighedsrådsformand Mogens Warrer.
Brug for sjælesorg
Natkirken er et sted, hvor mange kommer for at snakke med andre, og nogle af dem har brug for sjælesorg.
Sognepræst Carina Juhl Jakobsen oplyser, at hvis nogen havde brug for at tale med en præst på fredag, kan de kontakte hende, og så kan der aftales en samtale i præstegården.
Efter planen skal kranen arbejde onsdag, torsdag og fredag i tidsrummet 7.30 til cirka 18, men lørdag holdes som reservedag. Da der for to uger siden skulles kranes stål op til toppen af kirkens tårn, blæste det så meget fredag morgen at man måtte udsætte arbejdet med en dag.
I Nordenkirke giver arbejdet også gener for beboerne med parkeringsrestriktioner, når de store kraner skal ind og ud, eller der skal leveres materialer.
Hovedentreprisen på projektet ligger hos Køge-firmaet Brudlykke A/S, som har oplyst, at det er sidste gang, der er brug for det store krangrej i denne omgang.
Den ubekendte spiller
Efter planen kommer kranerne først igen til sommerferien 2027, hvor man forventer at det forsinkede projekt kan afsluttes.
Den ubekendte spiller er vejret - hvordan arter vinteren sig med især storm og blæst. Fra jorden til vejrhanen er der 72 meter, så vind og vejr betyder meget.
Når kran-ugen er ovre, regner man med, at gående igen kan benytte kirkens hovedindgang om dagen, mens der arbejdes. Lørdag kan der foregå bisættelser, bryllup og dåb, og søndag kan man gå til og fra kirke ad den sædvanlige vej.
Seneste artikler
Jazzen i underskud: Tager ny metode i brug for at skovle penge ind
Karina frygter, at Lolland bliver en ø, der "slet ikke er for mennesker"
Borgerne har talt: Politikerne skal tage stilling til omstridt sag
Lene gik med læbestift, Chanel og pudderetui til det sidste
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Mest læste artikler
Femø-bo fandt død kvinde: - Jeg fik et chok
Alvorlig trafikulykke: Lægehelikopter tilkaldt
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Nu er hun fundet: Politiet efterlyste ung kvinde fra Østfalster