Én million kroner er det store beløb, som to personer på Vestlolland har sikret sig lørdag aften.
I to forskellige forretninger i Nakskov har de hver især købt en kupon, som viste sig at bære på milliongevinsten. Kuponerne er købt i Extra på Løjtoftevej og Nybro Kiosken på Søndergade, skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.
Lørdagens vindertal
Lotto, vindertal, 31. oktober 2026
3, 7, 9, 11, 17, 24, 31
Lotto, tillægstal, 31. oktober 2026
26
De to gevinster er fundet i Danske Spils 'Millionærchancen'. Virksomheden trækker hver lørdag lod om to gange én million kroner blandt alle spillede Lotto-rækker - uanset, om der er gevinst på. Og det er altså her, de to personer har været heldige.
Danske Spil skriver videre, at man endnu ikke har været i kontakt med lottovinderne, og at der derfor er god grund til at tjekke kuponen en ekstra gang, hvis man har købt den på en af de to lokationer.
"Det er en fornøjelse at dele gevinster ud til glade danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst i vores lotterier. Også selvom det sker hver evig eneste uge," skriver Malene Mølgaard, administrerende direktør i Danske Lotteri Spil, som står bag Lotto, i pressemeddelelsen.
Seneste artikler
Stor stigning i antal indbrud: Sådan holder du tyven fra døren
Joey King smadrede ryggen i en landing - men vandt alligevel
Retten troede ikke på ham: 38-årig dømt for vold og alvorlige trusler
Tabte med 12 mål: - Det var en fantastisk oplevelse
Varulv tog imod: Kom indenfor i spøgelseshuset
Mest læste artikler
Femø-bo fandt død kvinde: - Jeg fik et chok
Alvorlig trafikulykke: Lægehelikopter tilkaldt
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Nu er hun fundet: Politiet efterlyste ung kvinde fra Østfalster