Sport

Blandt andre William Kvist med 81 A-landskampe på cv'et stiller lørdag til start i Væggerløse. Arkivfoto: Lars Møller/Ritzau Scanpix

FCK-stjerner til DM-brag i Væggerløse

Der er fodboldmæssigt kendisbesøg i Væggerløse lørdag eftermiddag.

Offentliggjort

Væggerløses startopstilling:

  1. Brian Andrews

  2. Sebastian Sembach

  3. Morten Rask

  4. Michael Mønsted Hansen

  5. Tobias Spanggaard

  6. Kim Buxbom

  7. Mathias Rask

  8. Fehim Hajdari

  9. Martin Stryhn Hansen

  10. Jonas Jay Buhn

  11. Lasse Spanggaard

På bænken:

  1. Morten Keldmann Madsen

  2. Mark Hansen

  3. Michael Olsson

Hvornår har du sidst spillet fodbold mod den tidligere landsholdsspiller William Kvist og andre tidligere superligaspillere fra FC København?

Hvis du stiller spørgsmålet til en række spillere fra Væggerløse Boldklub på søndag, så vil svaret lyde "Det gjorde jeg i går".

Lørdag klokken 14 bliver der nemlig fløjtet op til et brag af en kamp, når Væggerløse tager imod FCK i DM-kvartfinalen for oldboys.

Morten Keldmann Madsen ser meget frem til den store oplevelse. Privatfoto

Kampen spilles på opvisningsbanen på JBJ Arena i Væggerløse, som er meldt klar til kamp efter, at der har ellers været problemer med vand på dele af banen i et stykke tid.

Men det har kommunens folk fået styr på.

Helt frem til fredag formiddag var der tvivl om, hvor stærkt et hold, FCK ville stille med, men det bliver altså et ganske kapabelt mandskab, københavnerne sender til Falster i jagten på en semifinaleplads.

- Det var det, vi håbede på

Væggerløses spillende cheftræner Morten Keldmann Madsen glæder sig.

- Det bliver helt fantastisk. Det var det, vi håbede på, da vi kvalificerede os til kvartfinalerne og vidste, at vi skulle møde vinderen af Københavns-rækken.

- Så vi er meget glade, og jeg ved, at flere af mine spillere glæder sig helt vildt.

- Det bliver sjovt at spille overfor FCK-spillerne og se, hvad de kan nu. De vandt Københavns-rækken ret suverænt, men vi giver den selvfølgelig alt, hvad vi kan, siger Morten Keldmann Madsen, der starter på udskiftningsbænken.

I dagens anledning er klubbens kiosk åben, og Morten Keldmann Madsen håber, at rigtig mange tilskuere vil møde op og støtte Væggerløses gamle drenge.

Og selvom de to gange 35 minutter altså først fløjtes i gang lørdag klokken 14, så kan du allerede nu se hjemmeholdets opstilling herunder.

Vinderen af kvartfinalen møder i øvrigt Brøndby IF i Brøndby i semifinalen.

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.