Håndbold

Nu er der sat navn på Mia Sveles kommende klub. Arkivfoto: NFH

Forlader NFH: Her er hendes nye klub

Nu er rygterne blevet bekræftet. Her er Mia Sveles nye klub.

Offentliggjort

NFH mister til sommer en af holdets store profiler, når den norske landsholdsspiller Mia Svele forlader klubben.

Det fortalte klubben for et par uger siden uden at oplyse, hvor hun fortsætter karrieren.

Siden da har rygterne gået i håneboldkredse, og både Team Esbjerg og Odense Håndbold været nævnt.

I går torsdag - dagen efter, at Odense havde sendt Mia Svele og NFH ud af pokalturneringen - offentliggjorde fynboerne så, at nordmanden skifter gul og blå ud med orange og rykker til den fynske hovedstad efter denne sæson.

- Vi har fulgt Mia igennem længere tid og på den hårde måde også selv mærket hendes kvaliteter fra hendes position som playmaker, som er en position, vi tror på, at Mia fortsat kan udvikle sig på.

- Jeg er sikker på, Mia bliver en stor gevinst både for Odense og for de ambitioner, vi fortsat drømmer om at realisere, siger Odense Håndbolds administrerende direktør, Lasse Honoré i en pressemeddelelse.

Glæder sig

Mia Svele glæder sig også til de nye udfordringer.

- Odense er en international topklub med store ambitioner og muligheder, og det er jeg stolt af, at jeg har fået muligheden for at blive en del af. Personligt er det for mig et skridt op i min karriere, og jeg glæder mig til at fortsætte min udvikling i et nyt miljø, siger hun.

25-årige Mia Svele har skrevet en treårig kontrakt med Odense Håndbold.

NFH har efterfølgende præsenteret en anden norsk profil som ny spiller fra den kommende sæson. Det kan du læse mere om HER.