Det sejler i Guldborgsund - og vi hører blot bla, bla, bla!

Det er en personalesag. Ingen kommentarer. I henhold til delegationsplanen.”

Snakken udenom – og alt vist nok godt nok.

Nej. Det er ikke godt nok.

Når chefen for Center for Trivsel og Social Indsats med ansvar for omkring 1.150 medarbejdere først hjemsendes og siden fyres efter en ”samlet vurdering”, samtidig med at hendes område gennem længere tid har været ramt af massiv kritik, så rækker det ikke, at det politiske niveau – skræmt af sagens alvor og ansvarets tunge åg – stikker hovedet i busken.

Hvor er de politikere, der står frem og siger: ”STOP! Nu må det være nok”?

Sniksnak og strudsetrick

Socialudvalgets formand, Britta Lange, henviser til administrationen. Borgmester Simon Hansen henviser til kommunaldirektøren. Og Bob Richard Nielsen kan forklare, at spørgsmål må stilles ”i henhold til delegationsplanen”.

Jamen tillykke med delegationsplanen.

Den kan sikkert fortælle, hvem der må ansætte og afskedige en centerchef. Den fritager ikke et folkevalgt byråd for at have en holdning, når kommunens største og vigtigste velfærdsområde sejler. Og det gør det.

Uden sammenligning i øvrigt var formanden for Region Hovedstaden lynhurtigt ude med klare politiske holdninger, da sagen om fyringer af højt specialiserede læger på Rigshospitalet rullede tidligere på ugen.

I Regionen? Klar politisk tale. I Guldborgsund? Tavshed.

Og når de så endelig siger noget: Bla, bla, bla!

Og hvor er oppositionen? Tavse.

Sag på sag på sag

Faresignalerne står efterhånden i kø: På Lindevang har fire personer haft det daglige lederansvar på ti måneder. Socialtilsynet har været alvorligt bekymret, Arbejdstilsynet har udstedt strakspåbud, og et nyt om risiko for vold kom fire dage før Bodil Pedersen blev hjemsendt.

Så kom Ankestyrelsens tal:

Over halvdelen af de realitetsbehandlede klagesager på socialområdet blev omgjort i 2025. På børnehandicapområdet er tallet 81 procent. Fire ud af fem.

Det er ikke en lille skønhedsfejl. Det er ikke statistik, der kan tales væk med, at tallene er bagudrettede, eller at man nu vil have en grundig redegørelse.

Det handler om børn og familier. Om mennesker.

Danske Handicaporganisationer advarer om, at lange kampe slider familier ned, gør forældre syge af stress og børn dårligere. Og pårørende fortæller om fortvivlelse, om breve til borgmesteren uden oplevet svar og om forløb, der har fået tragiske konsekvenser.

Problemerne er ikke længere enkeltstående sager. Tilsammen viser de et område, som politikerne må forholde sig til som et politisk ledelsesproblem.

Der er ikke sket en sk..

Britta Lange sagde for to år siden, at politikerne skulle måles på deres gerninger. Nu er tallene værre, og forkvinden siger både, at der generelt foregår kvalificeret sagsbehandling, og at når firs procent af sagerne omgøres, er det ikke godt nok.

Selvmodsigelsen er da til at tage og føle på her.

Ingen forlanger, at politikere blander sig i en konkret personalesag. Men vi forlanger, at de tager politisk ansvar for det område, de selv har sat rammerne for.

Simon Hansen, Britta Lange og resten af byrådet: Kom ud af delegationsplanen.

Sig, hvad I mener. Sig, hvad I vil ændre. Og sig, hvornår borgerne kan forvente, at der er styr på et område, som handler om nogle af kommunens mest sårbare borgere.

For Folketidende er opgaven lige så enkel: Vi skal blive ved med at spørge og følge denne sag helt til dørs.

Det sejler i Guldborgsund.

Nogen må op på broen.