Guldborgsund

Joey King brækkede ryggen i et voldsomt styrt. Alligevel kørte han blot 10 uger over målstregen som vinder af en DM-titel. Foto: Kim Møller Pedersen
Joey King brækkede ryggen i et voldsomt styrt. Alligevel kørte han blot 10 uger over målstregen som vinder af en DM-titel. Foto: Kim Møller Pedersen

Joey King smadrede ryggen i en landing - men vandt alligevel

19-årig crosskører fra Nykøbing var udsat for et grimt styrt og en smadret krop. Men Joey King nåede alligevel frem til målstregen og vandt mesterskabet.         

Offentliggjort

Kampen om DM-titlen spidser til. Det er midt i motocross-sæsonen. 19-årige Joey King fra Nykøbing fører efter tre afdelinger af DM med otte point. Han ligner en kommende vinder af B-rækken og dermed kvalifikation til det helt store DM for A-kørere i 2027.

Drømmer om at leve af det

Det er her, der for alvor er fokus på den ellers ganske lille sport. Nok til at der - for de ganske få - kan være reelle chancer for, man en dag kan komme til at leve af at køre motocross.

Det vil Joey King gerne. Men den 22. juni i år er der noget, som får talentet fra Falster til at gasse ned.

Her ses ryggen med i alt fire skruer monteret i knoglerne for at hjælpe rygsøjlen. Privatfoto

For fremtidsdrømmene. For lysten til at køre motocross. Alt sammen sker under en træning i Helsingør på en ny crosser. Her går det galt.

- Maskinen stak af efter et hop, husker han.

Hænger i gassen

Med andre ord lander Joey uden at have fuld kontrol over sin Husqvarna-crosser.

Kroppen hænger efter maskinen. En hånd er på gashåndtaget. Men en kraftfuld 350 kubik motor kan være svær at skrue ned for. Ikke mindst når man "hænger i gassen", som Joey vil sige.

Uheldet er fatalt. Joey King brækker ryggen. Og halebenet. Han bliver opereret med det samme. Får jern indsat i ryggen. Heldigvis er der fuld førlighed at spore. Men efter fem dage med indlæggelse og operation tænker han, at sæsonen er forbi.

- Jeg troede, mit DM var slut, siger han denne dag i værkstedet hjemme hos forældrene lidt uden for Nykøbing.

Afgørende besked

Crosskøreren fortæller, at forældrene naturligvis var bekymret oven på uheldet. Hurtigt viser det sig, at han kan komme sig uden fysiske mén. Heldigvis.

Men en brækket ryg og ditto haleben kræver sit. Der skal en indlæggelse til.

Joey King for fuld skrue på motocrossbanen. Privatfoto
Joey King for fuld skrue på motocrossbanen. Privatfoto

På sygehuset får Joey King opereret fire store metalskruer ind i ryggen med montering i knoglerne til at støtte den beskadigede rygsøjle. Efter fem dage kommer en afgørende besked:

- Jeg får at vide, at jeg godt må køre cross igen. Lægen siger også til mig, at jeg må regne med at blive udfordret af smerter. Men umiddelbart er der ikke noget, jeg kan ødelægge ved mig selv, hvis jeg vil forsøge at komme tilbage. Så det kæmper jeg for.

Otte uger efter

Allerede otte uger efter operationen er han ude at køre markcross. En uge før fjerde afdeling af DM træner han igen på bane. Og kun 10 uger efter den brækkede ryg stiller han til start i Næstved. Det giver en andenplads i første heat og sejr i andet heat.

Dermed øger falstringen sin føring til ti point.

Joey King viser her ryggen frem med ar efter operationen. Privatfoto

I den femte og sidste afdeling i Esbjerg, fire uger senere, tager han andenpladsen på dagen med sejr i første og tredjeplads i andet heat.

Vælter igen

I sidstnævnte heat vælter Joey King i andet sving og ligger sidst. Men kører sig - som nævnt - op på tredjepladsen. Det er nok til at køre danmarksmesterskabet hjem.

Med titlen rykker crosstalentet automatisk op i A-klassen, landets stærkeste. Planen for 2027 er nu A-DM og Supercross Herning. Senere i 2026 rejser han igen til Spanien for at forberede sig.

Om Joey King

Han startede med motocross som 9-årig i Systofte Motocross Klub, kun få minutter fra forældrenes hjem.

Fra 2021 har han kørt for Næstved Motor Klub.

Til daglig læser det 19-årige talent til automatiktekniker i Ringsted. 

- Men det bliver nok kun til tre uger denne gang, siger han.

Inden 2026-sæsonen tog han alene til netop Spanien i to måneder for at træne.

Blandt andet i en uge sammen med en tidligere landstræner med et klart mål. Nemlig at vinde DM i motocross i B-klassen. Det mål er nu indfriet.

100.000 kroner om året

Nu gælder det nye sæsonmål og ikke mindst jagten på sponsorer.

Der skal hele tiden mange penge til at holde liv i motocross-aktiviteterne.

Cirka 100.000 kroner skal der til at dække de årlige udgifter, hvis Joey King vil holde liv i drømmene om at kunne leve af sin sport.

Der er brug for masser af sikkerhedsudstyr, når der køres motocross. Privatfoto

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.