En 71-årig mand fra Nordvestlolland er blevet dømt efter en episode, hvor han kørte mod færdselsretningen på Sydmotorvejen ved Maribo.
For nylig var sagen for Retten i Nykøbing. Her erkendte manden, at han tidligt om morgenen den 21. december 2025 kørte omkring to kilometer mod kørselsretningen, og han erkendte også, at han ikke havde sikkerhedssele på.
Til gengæld nægtede han sig skyldig i fareforvoldelse.
Retten fandt ham imidlertid skyldig i alle forhold.
Bilist måtte i rabatten
Under kørslen måtte flere bilister undvige den 71-åriges bil.
En af dem, en kvinde, blev ifølge sagen tvunget til at foretage en undvigelsesmanøvre for at undgå et frontalt sammenstød. Det blev hun nødsaget til, efter den 71-årige mand trak fra anden vognbane og ind i første vognbane og dermed kørte direkte mod kvinden.
Under undvigemanøvren endte hendes bil ude i rabatten.
Det var blandt andet den episode, der lå til grund for tiltalen om fareforvoldelse efter straffelovens paragraf 252.
Har besluttet at droppe bilen
Efter episoden har manden besluttet, at han ikke længere vil køre bil, udtalte han i retten.
Han har desuden på eget initiativ ladet sig undersøge for demens. Testen viste dog, at manden ikke er dement.
Hans kørekort har været inddraget siden episoden den 21. december 2025, og under sagen protesterede han ikke mod en frakendelse af førerretten
Retten valgte at idømme manden 40 dages betinget fængsel med en prøvetid på et år og en bøde på 1.500 kroner. Samtidig blev hans førerret inddraget i et år.
I en mail til Folketidende oplyser anklagemyndigheden, at sagen fortsat afventer ankefristens udløb. På nuværende tidspunkt er dommen ikke anket.
Seneste artikler
NFC sejrer i Hellerup: Et særligt mønster gentog sig i begge halvlege
Efter 100 år: Nu skal juleoptog terrorsikres
Sidste chance: Har du stemt på Sydhavsøernes Bedste?
21-årig dømt for at true kvinde med flammende hårspray
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Mest læste artikler
Femø-bo fandt død kvinde: - Jeg fik et chok
Alvorlig trafikulykke: Lægehelikopter tilkaldt
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Nu er hun fundet: Politiet efterlyste ung kvinde fra Østfalster