Rektor Morten Pape Nielsen for Nykøbing Katedralskole forstår elevernes frustrationer. Pressefoto
Rektor: Ærgerligt, hvis et fritidsjob skal konkurrere med en engelsk stil
Studerende på Lolland og Falster nedlægger undervisningen fordi regeringen vil afskaffe SU til hjemmeboende elever, der har forældre, der tjener over 710.077 kroner før skat om året.
Onsdag bliver der usædvanligt stille på Maribo Gymnasium og Nykøbing Katedralskole. Eleverne har valgt at nedlægge undervisningen i protest mod at der skal skæres i SU'en for hjemmeboende.
- Alt, hvad der er er socialt skævvridende, synes jeg er ærgerligt, siger Morten Pape Nielsen, rektor på Nykøbing Katedralskole.
Ifølge tal fra Finansministeriet står 210 unge i Lolland Kommune til at miste deres hjemmeboende SU, hvis regeringen gennemfører sit finanslovsforslag. Det svarer til 38.9% af alle kommunens unge på hjemmeboende SU. I Guldborgsund drejer det sig om 530 unge der kan miste deres hjemmeboende SU. Det svarer til 47.3% af alle kommunens unge på hjemmeboende SU.
- Uddannelse er Danmarks råstof. Det er det, vi skal leve af. Jeg har stor forståelse for, at det er svært som politiker, at der skal bruge flere penge på forsvaret og så videre. Men jeg synes, det er ærgerligt at give de unge dårligere vilkår, siger rektoren.
Nykøbing Katedralskole er i centrum for en demonstration i morgen. Arkivfoto: Anders Knudsen
- Det vil jo betyde, at eleverne skal lave mere fritidsarbejde ved siden af, at de faktisk kører et fuldtidsstudie. Jeg forstår egentlig godt, at de føler sig presset over forslaget, siger Morten Pape Nielsen.
Annonce
Forringelser og fravær
Billedet her er fra en tidligere demonstration på Nykøbing Katedralskole, hvor lærerne blev låst inde på lærerværelset. Arkivfoto: Sofie Mølgaard
Er du bekymret for, at vi bevæger os mod et uddannelsessystem, hvor forældrenes økonomi får større betydning for de unges muligheder?
- Det er i hvert fald en ting, jeg generelt er bekymret for. Jeg synes, det er ærgerligt, hvis et fritidsjob skal konkurrere med en engelsk stil eller en samfundsfagsrapport og måske gøre, at eleverne har mindre krudt til uddannelsen, siger Morten Pape Nielsen.
Når elever vælger at nedlægge undervisningen, skal lærerne give dem fravær. Men tidligere er det set, at elever har spærret lærerne inde på lærerværelset, så underviserne ikke kan komme ud i lokalerne og blandt andet føre protokol over fremmøde.
På Nykøbing Katedralskole er der brobyggere i denne uge, men de skal ikke være bekymrede for at gå glip af undervisningen, slår rektoren fast. Elevrådet har meddelt ham, at de vil lade lærerne, som skal tage sig af brobyggerne, komme ud af læreværelset, så de kan undervise dem.
- Det synes jeg er stærkt, at de har blik for det, siger Morten Pape Nielsen.
I alt nedlægger 40 gymnasier og 30.000 elever onsdag undervisningen på tværs af landet.
Rektor: Ærgerligt, hvis et fritidsjob skal konkurrere med en engelsk stil
Den hemmelige hækler slår til på kæmpe julemarked
Tusindvis af elever vil nedlægge undervisning mod regeringens SU-planer
Millionstøttet mødested nærmer sig åbningen
Seks borgere sætter gang i byudvikling for 25 millioner
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Lene gik med læbestift, Chanel og pudderetui til det sidste
Lolland-ledere valgte naboen - lokale fik ikke chancen