Guldborgsund

Skoleleder på Sundskolen, Carsten Løye, ser frem til åbningen af den nye skole. Arkivfoto: Anders Knudsen

Efter nedture på prestige-skole: Skoleleder er glad for, at han ikke kendte tidshorisonten

Sundskolen har været undervejs i længere tid, end Carsten Løye har været skoleleder på stedet. Nu ser han frem til åbningen, der venter lige om hjørnet.

Offentliggjort Sidst opdateret

Sundskolen klar til ny begyndelse

  • Carsten Løye, skoleleder på Sundskolen i Sundby, ser frem til at åbne de nye skolebygninger, der vil give eleverne moderne faciliteter og nye læringsmuligheder.
  • Den nye skole tilbyder forbedrede rammer for gruppearbejde og har en tilknyttet hal, hvilket markerer en betydelig opgradering fra de gamle lokaler.

Meget er der sagt om den nye skole i Sundby. Derfor glæder Carsten Løye, skoleleder på Sundskolen, sig til snart at kunne sætte handling bag ordene og gøre de nye bygninger til et rum for læring.

Han og personalet på skolen skal snart i gang med at indrette lokalerne, så de står klar til at modtage skolens elever på første skoledag den 10. august i år.

Liv i lokalerne

I bygningens indre er meget lidt, som man kender det fra en folkeskole. Der er ingen knagerækker med farvestrålende jakker og små tasker. Væggene er blottede for billeder og plakater, og i klasselokalerne måtte eleverne sidde på gulvet, hvis de skulle til undervisning i den nuværende Sundskole, for borde og stole mangler også.

Læs også:  Omdiskuteret skole er klar: Her er den endelige pris

Men det vil skolelederen, lærerne og pædagogerne snart rette op på. I slutningen af maj ankommer det første sæt møbler, og som første skoledag nærmer sig, bliver bygningen efterhånden til det, man kender som en skole.

- Jeg glæder mig rigtig meget, siger Carsten Løye og tilføjer, at han er glad for, at han ikke fra start vidste, hvor lang tid byggeriet ville tage.

Han fortæller, at både han og personalet er spændte på at sætte en ny retning på den nye skole. De nye rammer er en oplagt mulighed for også at se, om andet end bare de fysiske rammer skal forandres. Han nævner for eksempel, at skolen vil se på, om ringetiderne skal ændres og at man i flere henseender vil medbringe "velkendte strukturer" fra den gamle skole, men også gøre nye ting, som passer til nye rammer.

- Jeg tror, at vi alle vil påskønne at være en del af det og at tale os frem til en praksis, siger han.

Farvel til det gamle

De nye bygninger rummer bedre muligheder for gruppearbejde i store og små grupper, og det, at der nu er en hal tilknyttet skolen, er også en stor forbedring i forhold til skolens gamle rammer, mener Carsten Løye.

Ikke desto mindre sender han et anerkendende nik til den snart tidligere Sundskole, hvor hans, personalets og elevernes hverdag gennem mange år har udspillet sig.

Nærer man nogle nostalgiske følelser til den gamle bygning?

- Det er på en eller anden måde lidt charmerende, at det drypper ind. Men for lyd, lys og kvaliteten er det hele, er det også på tide at flytte, siger han.

Læs også: Omdiskuteret skole er klar: Her er den endelige pris