Her er specialfartøjet IVY, der skal nedsænke de flere hundrede meter lange tunnelelementer til Femern Bælt-forbindelsen. Her er det første element på vej ud af arbejdshavnen. Foto: Sund & Bælt
Følg med live: Nu bliver tunnelelement sænket
Mandag aften har det første tunnelelement forladt tunnelfabrikken i Rødbyhavn.
Det første af i alt 89 betonelementer til Femern
Bælt-tunnelen er nu sejlet ud fra tunnelfabrikken i Rødbyhavn og er på vej mod
det sted, hvor det skal sænkes ned i tunnelrenden.
Dermed tager byggeriet et afgørende skridt ind i den fase,
der længe har været den mest kritiske for hele projektet. Nedsænkningen af
tunnelelementerne har været ramt af forsinkelser, tekniske udfordringer og
uenigheder mellem bygherre og hovedentreprenør Femern Link Contractors om både
tunnelrenden, tidsplanen og ansvaret for forsinkelserne.
Turen fra tunnelfabrikken til nedsænkningsstedet ud for
tunnelportalen ved Rødbyhavn er omkring to kilometer lang. Transporten startede
omkring kl. 20 mandag aften foregår langsomt med slæbebåde og specialfartøjet
IVY, som skal bruges til selve nedsænkningen.
Elementet er 217 meter langt og 42 meter bredt. Det består
af fem rør: to til motorvej, to til jernbane og ét servicerør til tekniske
installationer. Når elementet når frem, skal det placeres i den forberedte
tunnelrende på havbunden under en kontrolleret og præcis manøvre. Derefter skal
det sikres med skærver og grus langs siderne, så det ligger fast i positionen.
Følg processen i Femern AS' livestream herunder:
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
To lokale museer er de første i regionen med grønt miljømærke
Mindre SU, mere ulighed: Dora, Astrid og Aya har fået nok
Plejebørn tror ikke på voldtægt - men fortalte om jalousi og skænderier
Byudvikling for mange millioner - men hvor er kvinderne henne?
Katia fik ærespræmie overrakt af Dronning Mary
Mest læste artikler
Alvorlig trafikulykke: Lægehelikopter tilkaldt
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Centerchef fyret