Lolland

Arkivfoto: Ingrid Riis

Kunde stjal fra kasseapparat - for anden gang

I et supermarked på Lolland gik en kunde efter penge.

Offentliggjort

Der findes flere former for butikstyveri. 

Ofte er det forskellige varer, tyvene forsøger at stjæle, men i lørdags var det pengene i kasseapparatet, som en kunde i et supermarked i Maribo gik efter, fremgår det af politiets døgnrapport.

Det lykkedes i første omgang gerningsmanden at slippe væk, men politiets efterforskning førte mandag morgen til, at en 20-årig mand fra lokalområdet blev anholdt og sigtet for kassedykket.

Efterforskningen viste også, at det ikke var første gang, at den 20-årige havde benyttet sig af den fremgangsmåde. 

Tidligere på måneden begik han nemlig et tilsvarende tyveri mod samme supermarked, så det blev han også sigtet for.

Det fremgår ikke, hvor mange penge manden slap afsted med.

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.