Tre thailandske munke, ledet af Sutham Nateetang, går gennem Lolland-Falster mod Nordkap for at sprede glæde og fred.
Lokale som Marianne Barsøe støtter munkenes uselviske mission ved at give dem mad og opmuntring på deres rejse.
I raskt tempo går de thailandske munke bestemt - men næsten elegant - gennem landskaberne, mens
de bevæger sig østpå over Lolland mod Falster og det fjerne mål i Nordkap,
Norge.
Skridt for skridt lægger de marker, byer og lande bag sig: Fra Holland, videre til Tyskland og nu gennem Danmark går og går og går de til deres endedestination. Enden er dog ikke
deres mål. Munkene er i Danmark for med hvert skridt på vejen at gøre verden en lille smule bedre.
Med orange kåber, sandaler og solhat vandrede de afsted med helt let oppakning. Foto: Esben Cronbach-Christensen
Går for fred
I front for de tre munke går den thailandske munk Sutham Nateetang. Han fortæller, at de med den lange gåtur Walk for World Peace forsøger at sprede glæde blandt de mennesker, de møder på deres vej. Munkene tager ikke imod donationer, men har undervejs fået mad og drikke af venlige folk.
Nok er Sutham Nateetang og de andre munke ikke herre over, hvad Putin, Trump og andre magtfulde mænd begiver sig ud i, men med meditation og imødekommenhed håber munkene at gøre en lille forskel, skridt for skridt på vejen mod Nordkap.
Munkene fortæller, at de også sidste gik år 3.000 kilometer fra Sicilien til Amsterdam med samme formål.
Munkene Bhante Ariyavamso fra Frankrig og Bhante Sanathavihari fra USA er med på turen. Franskmanden følger de tre gående i en bil med forsyninger, og amerikaneren går med på dele af ruten. Foto: Esben Cronbach-Christensen
Uselvisk
Marianne Barsøe har fulgt munkenes rejse gennem Facebook-siden Walk for World Peace. Foto: Privat
Én af dem, der gennem Facebook har fulgt munkenes rejse til Danmark, er Marianne Barsøe. Hun er kørt rundt på Guldborgvej, og har siddet i sin bil for at afvente munkenes kommen.
- Jeg har hørt af omveje, at de skulle komme til Danmark. De går igennem hele Europa fra det sydligste Italien til det nordligste Norge, og lige i de her tre-fire dage er de i Danmark. Det skulle ikke gå ubemærket hen, synes jeg.
Marianne Barsøe har givet munkene chokolade og myslibarer, så de har lidt at spise på deres tur.
- De går virkelig for fred. Jeg kan godt lide, at de er så uselviske, og at de gør en masse for andre i stedet for sig selv, siger hun.
Munkene tog færgen til Rødby og gik først til Sakskøbing. Dernæst passerede de til Falster over Guldborgsundbroen. Foto: Esben Cronbach-Christensen
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Ida er den eneste kvinde af sin slags på Sydhavsøerne
NFH kollapser mod nordmænd
Frygtede han var sprængt i stykker: Glemte alt i kaoset
Yngve overlevede flammerne, men slap aldrig mørket
Nu er borgerne til nyt udvalg fundet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst